Livet er, hvad vi gør det til. Det er nok noget, du har hørt mange gange før. Jeg ved ikke hvem der sagde det først, eller hvilken specifik kontekst de sagde det i. Jeg ved dog, at det er helt og aldeles sandt. Det er ikke noget jeg har et ?bevis? på som sådan: jeg kan bare mærke det dybt indeni. Det tror jeg også at du kan. Jeg tror det er en af de sandheder, som vi alle kan genkende, når vi ser den. Det er sandsynligvis grunden til, at ordene er blevet gentaget gang på gang. Det er forklaringen på, at du har hørt udtrykket før. Ingen af os ved hvor det stammer fra, men det er okay: ordene behøver ikke en autoritet bag dem. Det er ligegyldigt om det er en succesfuld forretningsmand, en spirituel guru eller et 5-årigt barn der har sagt ordene. Vi ved at de er sande, og udtrykkets sandhedsværdi ændres ikke af, hvem der siger dem.
Men én ting er, at høre en sandhed. Noget andet er at tage den til sig, og lade den påvirke ens tilgang til livet. Det er nemlig ikke helt den samme proces. De fleste af os gør ting hver eneste dag, som vi godt ved, ikke er ideelle. Vi spiser pizza og anden fastfood, selvom vi ved, at det ville være bedre at spise noget sundere mad. De fleste af os ved, at det ville være godt for os at dyrke motion regelmæssigt ? men undlader alligevel at gøre det. Vi ved altså en masse ting, men den viden fører ikke nødvendigvis til handling. Før viden bliver til visdom er den nødt til at komme ind i vores system på en måde, så den virkelig sætter rødder. Det kan være svært: specielt som voksen. Det er svært at lære en gammel hund nye tricks. Det er dog langt lettere, at give denne visdom til vores børn. Børn er utroligt nysgerrige, og de samler viden til sig på helt fantastisk vis. Det er i barndommen vi for alvor opbygger os en indre model af verden omkring os. De ting vi lærer i den tidlige barndom sætter sig dybt, og farver resten af vores liv, i en meget høj grad.
Der skal dog mere end ord til, før et barn vil acceptere en sandhed. De er nødt til at se det med deres egne øje; mærke det på deres egen krop. Du er altså nødt til at omdanne de vise ord, til en metafor. Du er derefter nødt til at tage denne metafor, og gøre den virkelig.
Du ønsker at lære dit barn, at livet er, hvad de gør det til. Det betyder, at de selv er med til at udforme deres liv. De kan tage livets byggesten, og sammensætte dem på den måde, der tjener dem bedst. Hvordan ser det ud i praksis? Man kunne se livet som en sandkasse. Lad dit barn lege i sandkassen. Gør barnet opmærksom på, at sandkassen lige nu bare er fyldt med sand. Men de kan forvandle sandet til lige hvad de har lyst til. De kan bygge sandslotte, eller bygge sandkager. Sand vil altid være sand: men du kan gøre det til hvad som helst. Sandet – og livet – er, hvad du gør det til.
