Hættetrøjer vinder mere og mere frem i modebilledet, både hos mænd og kvinder. I en periode blev de mest brugt til sport, men efterhånden er det blevet lige så stor en del af hverdagsgarderoben som skjorten og polo t-shirten. I dag kan hættetrøjen anvendes til næsten enhver anledning, og de kan styles op eller ned, alt efter hvad du sætter dem sammen med.
Trænger din garderobe til lidt fornyelse, eller har du lyst til at forkæle dig selv med noget lækkert, så er hættetrøjer et godt sted at starte. Her får du et stykke tøj, der altid får dig til at føle dig godt tilpas pga. den bløde kvalitet, og da det også er blevet en moderne beklædningsdel, kan du samtidig føle dig både pæn og smart.
Fra munke til hiphop
Man kunne måske fristes til at tro, at hættetrøjer er et forholdsvis nyt fænomen, men faktisk trækker de rødder langt tilbage i historien. I middelalderen gik munkene i klostrene med kutter, som er starten på tendensen med at gå med tøj med hætte. Efterhånden kom der reelle trøjer med hætter, og i 1900-tallet kom sweatshirts på banen, og dem med hætter blev mere og mere populære.
Tendensen eksploderede i USA, hvor de såkaldte hoodies kom frem og bredte sig til hele verden. Da hiphop-kulturen vandt frem i 1970’erne, fik hættetrøjer et boost frem, da hiphopperne tog dem til sig. Efterhånden blev hoodies nærmest synonymt med hiphop og symbol på en afslappet og street stil, men i dag kan du bruges på mange andre måder også.
Sporty, trendy eller bare en frossenpind
Hvis du går efter et sporty udtryk, kan du med fordel kombinere din hættetrøje med sweatpants i en anden farve eller måske endda køre en gennemført stil med et helt matchende sæt. Hættetrøjer kan også bruges til et mere råt look, hvis du kombinerer dem med fx jeans. Her får du et trendy look, som er meget populært. Hættetrøjen kan stadig anvendes til sport, fx til at holde dig varm i fodboldkampens halvleg. Generelt er hættetrøjer gode til dig, som har tendens til at fryse pga. det varme og tykke stof.