Danske fonde og fondslignende foreninger gav tilsagn om omkring 1,1 milliarder kroner til museumsformål i 2025. Det er cirka 300 millioner kroner mindre end året før, viser en opgørelse, som Danmarks Statistik offentliggjorde mandag. Museerne var fortsat det kulturformål, der fik flest fondsmidler, selv om deres bevillinger gik tilbage i et år, hvor fondenes samlede tilsagn til almennyttige formål satte rekord.

Museer lå øverst for tiende år

Det er værd at skelne mellem museernes plads inden for kulturen og deres plads i fondenes samlede uddelinger. Museer har været det største kulturelle formål i hvert af de ti år, som statistikken dækker. Ser man på alle almennyttige formål under ét, ligger sundhed øverst. Fondenes samlede almennyttige tilsagn steg fra 27,5 milliarder kroner i 2024 til 33,9 milliarder i 2025.

Museumsbevillingerne bevægede sig dermed i den modsatte retning af det samlede beløb. Med de afrundede tal i offentliggørelsen svarer tilbagegangen fra omtrent 1,4 til 1,1 milliarder kroner til lidt over en femtedel. Beløbet fortæller, hvor meget der blev givet tilsagn om til formålet på landsplan. For det enkelte museum afhænger betydningen af, hvilke projekter institutionen har fået støtte til, og hvornår den kan bruge pengene.

Et tilsagn og en udbetaling kan ligge i forskellige år

Danmarks Statistik registrerer en bevilling i det år, hvor fonden giver tilsagn. Et museum kan få godkendt støtte til et flerårigt projekt, selv om arbejdet og udbetalingerne strækker sig over flere regnskabsår. Derfor kan et stort tilsagn sætte et tydeligt aftryk på statistikken i ét år, mens pengene først kommer til udbetaling i takt med, at projektet bliver gennemført.

Det kan også ses på tværs af fondenes formål. De samlede udbetalinger steg med 1,4 milliarder kroner, mens de almennyttige tilsagn steg med 6,4 milliarder. De to beløb vedrører forskellige mål, og forskellen kan derfor ikke læses som et beløb, der mangler at blive udbetalt til museer. Museumstallet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt fonde og fondslignende foreninger og beskriver deres bevillinger, ikke museernes samlede indtægter fra blandt andet entré og offentlige tilskud.

En stor bevilling kan fylde meget i et års tal

Augustinus Fondens oversigt fra bestyrelsesmødet i december 2025 viser spændet mellem bevillingerne. Fonden oplyste om 80 millioner kroner til Rosenborg Slot, 20 millioner til Faaborg Museum og 15 millioner til Statens Museum for Kunst. På samme liste stod også 500.000 kroner til NaturBornholm og godt 257.000 kroner til CLAY Keramikmuseum. Oversigten giver konkrete eksempler på størrelsesordenerne. Danmarks Statistiks opgørelse fordeler ikke det samlede fald på navngivne museer eller projekter.

Fondenes Videnscenter viste i sin gennemgang af 2024, at kulturformål det år fik omkring 3,9 milliarder kroner fra fondene. De meget store fonde løftede især beløbet, mens de øvrige fonde stod for 91 procent af antallet af kulturbevillinger. Den fordeling illustrerer, at både et stort antal mindre projekter og enkelte store tilsagn kan spille en rolle. Udviklingen i det samlede kronebeløb fortæller derfor heller ikke i sig selv, om flere eller færre projekter fik støtte.

Tallene følger tilsagnene frem til 2025

For museer, der har planlagt udstillinger, formidling eller byggearbejder med ekstern støtte, er det konkrete bevillingsbrev fortsat grundlaget for projektets økonomi. Mandagens nationale tal viser en lavere sum af nye tilsagn til museumsformål. De siger ikke i sig selv, om et bestemt museum skal ændre sit program, eller hvor meget der bliver udbetalt til museumsprojekter i 2026.

Danmarks Statistik har sat næste udgivelse om fondenes aktiviteter til 17. november 2027. Den vil vise, om tilbagegangen i museernes tilsagn fortsatte i 2026, efter et år hvor museerne stadig lå øverst blandt de kulturelle formål.

Gør os opmærksom på en fejl →