Danmark havde EU’s næststørste overskud – men saldoen faldt fra 2024

Danmark havde i 2025 et offentligt overskud på 90,2 mia. kr., svarende til 2,9 procent af bruttonationalproduktet. Det var EU’s næststørste overskud målt i forhold til økonomiens størrelse, viser Danmarks Statistiks offentliggørelse mandag den 26. oktober. Kun Cypern lå højere med 3,6 procent.

Den stærke internationale placering dækker dog over et mindre dansk overskud end året før. Eurostats opdaterede tal viser 122,9 mia. kr. og 4,1 procent af BNP i 2024. Overskuddet blev altså omkring 32,7 mia. kr. mindre i 2025, selv om Danmark fortsat lå markant bedre end EU samlet.

Fem lande havde overskud

Danmark var ét af blot fem EU-lande med overskud i 2025. De øvrige var Cypern, Grækenland, Irland og Portugal. For EU som helhed var der underskud på 3,1 procent af BNP.

Tallene beskriver offentlig forvaltning og service efter fælles europæiske regnskabsprincipper. De handler dermed om den samlede offentlige økonomi og skal ikke læses som en opgørelse over, hvad den enkelte husholdning har fået mere at bruge.

BNP bruges som målestok, så store og små lande kan sammenlignes. Placeringen som nummer to gælder derfor overskuddets andel af BNP, ikke nødvendigvis det største beløb i kroner eller euro.

Gælden faldt også i kroner

Ved udgangen af 2025 var Danmarks offentlige bruttogæld, ØMU-gælden, 847,7 mia. kr. Det svarede til 27,2 procent af BNP mod 29,9 procent året før. Gælden faldt dermed både relativt til økonomien og i kroner: Faldet i beløb var 45,1 mia. kr.

Eurostats sammenligning placerer Danmark med den tredjelaveste gældskvote i EU, efter Estland og Luxembourg. EU-landenes samlede gæld var 81,5 procent af BNP.

Et fald i gældskvoten kan ellers skyldes, at BNP vokser, uden at gælden bliver mindre i kroner. Derfor er det relevant, at begge mål peger nedad i den danske opgørelse. Årets overskud og ændringen i gælden er samtidig forskellige størrelser og behøver ikke være lige store.

ØMU-gæld er bredere end statsgæld

Nationalbanken forklarer, at ØMU-gælden omfatter mere end statens egen gæld. Også gæld i kommuner og regioner indgår. Desuden bliver blandt andet statens indestående i Nationalbanken ikke trukket fra på samme måde som i den danske opgørelse af statsgælden.

Det er årsagen til, at to korrekte artikler om dansk gæld kan vise vidt forskellige beløb. ØMU-tallet er en fælles international bruttostørrelse. Den offentlige nettogæld inddrager derimod de samlede finansielle aktiver og passiver og opgøres til markedsværdi.

Man kan derfor ikke udskifte det ene gældsbegreb med det andet, når man vurderer en udvikling eller sammenligner Danmark med andre lande.

Overskuddet er ikke et nyt finanspolitisk råderum

Den faktiske offentlige saldo viser forskellen mellem indtægter og udgifter i et bestemt år. Finansministeriet skelner mellem denne og den strukturelle saldo, hvor der korrigeres for konjunkturer og andre midlertidige forhold.

Det har betydning, fordi høj beskæftigelse eksempelvis kan løfte skatteindtægterne og sænke dagpengeudgifterne. Ministeriets beregning tager også højde for særlige udsving i blandt andet pensionsafkastskat og indtægter fra olie og gas i Nordsøen.

De 90,2 mia. kr. er således et regnskabsresultat for 2025. Offentliggørelsen er ikke i sig selv en beslutning om lavere skat eller højere offentlige udgifter, og beløbet kan ikke uden videre sidestilles med et varigt råderum til nye initiativer.

Opdaterede kilder kan flytte historiske tal

Den danske offentliggørelse bygger på oktoberindberetningen og Eurostats udgivelse fra den 21. oktober. Eurostat beskriver i et særskilt revisionsnotat, at opdaterede skatteoplysninger og oplysninger om den kommunale sektor har ændret den danske saldoopgørelse. Revideret BNP kan desuden påvirke de procenttal, saldo og gæld sammenlignes med.

Det er derfor vigtigt at holde sig til samme udgave af tallene, når år sammenlignes. Et tidligere offentliggjort gældstal behøver ikke være direkte sammenligneligt med den seneste gældskvote.

Eurostat har planlagt næste udgivelse af underskuds- og gældsstatistikken til den 21. april 2027. Indtil da er oktoberopgørelsens resultat klart: Danmark havde et stort, men mindre, overskud i 2025 og en offentlig bruttogæld, der faldt både i kroner og som andel af BNP.