Danske forbrugerpriser lå i oktober 2,2 procent over niveauet året før, viser nye tal fra Danmarks Statistik den 10. november. Det var samme årsstigning som i september, men priserne trak i hver sin retning: Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer blev i gennemsnit 2,3 procent billigere på et år, mens transport blev 7,4 procent dyrere. For husholdningerne gør det en forskel, om en stor del af budgettet går til dagligvarer eller til at komme på arbejde og få hverdagen til at hænge sammen.
Fra september til oktober steg det samlede prisindeks med 0,5 procent. Det kan godt ske samtidig med, at inflationen ligger stille: Årstallet for oktober sammenligner med oktober sidste år, mens septembertallet sammenlignede med september sidste år. Den uændrede inflation betyder derfor ikke, at det kostede det samme at købe den samlede kurv i de to måneder.
El trak op i oktober og ned på året
Elektricitet gav det største positive bidrag til prisstigningen fra september til oktober: 0,42 procentpoint. Leje af sommerhus og brændstof trak også op, mens blandt andet hotelovernatninger og pakkerejser trak ned. Procentpointene beskriver, hvor meget hver post flyttede det samlede indeks. De angiver ikke, hvor mange procent den enkelte vare eller tjeneste blev dyrere.
Set over et helt år trak el derimod det samlede indeks ned med 0,08 procentpoint. Prisen kunne altså godt stige fra september til oktober og stadig ligge under niveauet i oktober sidste år. Det nationale indeks giver heller ikke et svar på, hvor meget den enkelte husholdning betalte: Det beløb afhænger blandt andet af aftalen, forbruget og tidspunktet for forbruget.
Brændstof og husleje vejer tungt
Transport var den hovedgruppe, der bidrog mest til inflationen på årsbasis. Brændstof alene trak årstallet op med 0,68 procentpoint. Husleje bidrog med 0,51 procentpoint, mens fødevarer isoleret trak tallet ned med 0,28 procentpoint. I Danmarks Statistiks tabel er fødevarer alene en snævrere gruppe end den, der også omfatter ikke-alkoholiske drikkevarer.
Huslejen fylder godt en femtedel i det nationale indeks. Danmarks Statistik medregner også prisudviklingen for at bo i egen bolig via en beregnet lejeværdi. Det betyder, at bidraget fra husleje ikke kan læses som en tilsvarende ændring i et ydelsen på et realkreditlån eller som en sats, der automatisk slår igennem i den enkelte lejers kontrakt.
Det gennemsnitlige fald i madpriserne dækker over forskelle
Priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer faldt også fra september til oktober, med 0,6 procent. Det er et mål for en bred varegruppe. Den enkelte indkøbskurv kan have bevæget sig anderledes, hvis man køber andre varer eller i andre mængder end dem, der vejer tungest i indekset.
Forbrugerrådet Tænks undersøgelse fra marts giver en forklaring på, hvorfor dagligvarer fylder i oplevelsen af økonomien. Her pegede mange deltagere på højere priser i supermarkedet, når de beskrev, hvad der havde påvirket deres økonomi negativt. Undersøgelsen bygger på svar indsamlet hen over vinteren og siger derfor noget om oplevelsen dengang. Oktoberindekset måler prisændringer over en anden periode og kan ikke fortælle, hvordan forbrugerne oplever dem nu.
Kerneinflationen faldt til 1,7 procent
Kerneinflationen i Danmark gik fra 1,9 procent i september til 1,7 procent i oktober. Det er prisstigningen på et år, når energi og ikke-forarbejdede fødevarer er taget ud. Husleje er stadig med og var ifølge Danmarks Statistik det vigtigste bidrag til, at kerneindekset lå højere end året før.
Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,1 procent i oktober. Det er det tal, der bedst kan sammenlignes med Eurostats foreløbige skøn på 4,0 procent for euroområdet, hvor energi var den varegruppe med den højeste prisstigning. Den harmoniserede opgørelse udelader blandt andet den beregnede udgift til ejerboliger, som indgår i det nationale indeks. De samlede oktobertal for EU kommer 18. november. Næste danske opgørelse kommer 10. december og vil vise, hvordan priserne udviklede sig i november, som ikke er med i de nye tal.
Gør os opmærksom på en fejl →
