Netcompany går ind i Gefion-selskabet med 325 millioner kroner

Netcompany har aftalt at investere 325 millioner kroner i Danish Centre for AI Innovation, selskabet der driver den danske AI-supercomputer Gefion. Netcompany, Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Novo Nordisk Fonden tilfører tilsammen omkring 500 millioner kroner. Pengene skal blandt andet bruges på mere regnekraft, så forskere, virksomheder og offentlige institutioner kan køre flere krævende AI-opgaver på dansk infrastruktur. Aftalen fremgår af Netcompanys selskabsmeddelelse tirsdag den 10. november.

Nyheden er både et kapitalskud og et ejerskifte. Hidtil har Novo Nordisk Fonden og EIFO stået bag selskabet. Med Netcompany får det en tredje ejer, som selv udvikler og driver it-systemer for blandt andet offentlige myndigheder. For kommende brugere bliver det afgørende, hvornår den ekstra kapacitet kan bestilles, og hvilke opgaver der får adgang.

Pengene går ind i selskabet

Netcompany tegner nye aktier. Det betyder, at pengene går til Danish Centre for AI Innovation, forkortet DCAI. Selskabsmeddelelsen angiver en værdi af DCAI på 875 millioner kroner før den nye kapital. De tre investorer tegner til samme pris pr. aktie. EIFO bidrager med yderligere 150 millioner kroner, og Novo Nordisk Fonden skyder også penge ind for at fastholde sit flertal.

Efter gennemførelsen skal Novo Nordisk Fonden eje 52,6 procent, mens EIFO og Netcompany hver får 23,7 procent, oplyser EIFO. Regeringen har foreslået at styrke det offentlige engagement med 150 millioner kroner gennem EIFO i finanslovsforslaget. Det beløb skal derfor ikke lægges oven i de omkring 500 millioner kroner. Ejerandelene beskriver fordelingen efter gennemførelsen af aftalen.

Fra modeltræning til daglig drift

Gefion blev indviet i 2024. Den oprindelige maskine har ifølge DCAI 1.528 H100-grafikprocessorer fra Nvidia. De kan arbejde på mange beregninger samtidig, hvilket blandt andet gør dem velegnede til at træne modeller på store mængder data. Regnekraften bruges også uden for udviklingen af chatrobotter. Et dansk eksempel er forskning i kvinders sundhed, hvor Amager og Hvidovre Hospital og DTU ifølge Healthcare Denmark samarbejder med DCAI om at bruge Gefion.

DCAI's bestyrelsesformand Nana Bule oplyser, at Gefion nærmer sig fuld kapacitet. Selskabet ser samtidig en ændring i efterspørgslen. Flere brugere vil køre modeller som en fast del af deres arbejde. En model skal eksempelvis have regnekraft, hver gang den analyserer et dokument eller besvarer en forespørgsel. Når opgaven bliver en del af et system, mange bruger hver dag, skal kapaciteten også række, når flere bruger det samtidig.

Dansk drift er én del af kontrollen

Ejerkredsen vil især gøre platformen tilgængelig for offentlige institutioner, virksomheder i regulerede brancher og mindre virksomheder. For en organisation med følsomme oplysninger er det konkret relevant, hvor data behandles, hvem der kan få adgang til dem, og hvilke krav leverandøren kan dokumentere. Lokal regnekraft kan give organisationen et alternativ, når den skal vælge, hvor en model skal køre. De enkelte brugeres adgang og datavilkår afhænger stadig af deres løsning og aftale.

Gefion er samtidig bygget med amerikansk teknologi. DCAI har tidligere beskrevet en udvidelse med endnu en generation af Nvidia-udstyr. Dansk ejerskab og drift handler derfor om, hvem der råder over infrastrukturen og fastlægger vilkårene for at bruge den. Leverancerne af selve hardwaren er fortsat internationale.

Udbygningen bliver næste skridt

Netcompany oplyser, at pengene skal fremskynde investeringer i computerinfrastruktur og styrke organisationen omkring den. Det er bredere end et indkøb af grafikprocessorer. En platform skal også kunne fordele regnetid mellem kunder, sætte nye brugere i gang og holde deres opgaver adskilt. Euronews peger i sin dækning på, at det nye beløb kommer oven i den oprindelige finansiering på 700 millioner kroner fra EIFO og Novo Nordisk Fonden.

Selskaberne har aftalt, hvem der investerer, og hvordan ejerskabet skal fordeles. De har endnu ikke i dagens meddelelser oplyst, hvor meget ekstra regnekraft den nye kapital konkret giver, eller hvornår en mindre virksomhed eller en offentlig institution kan få del i den. Det næste dokumenterede skridt er at gennemføre investeringen og bruge kapitalen til at fremskynde udbygningen.