Der er rigtigt meget snak om, hvad det vil sige, at være en ”rigtig dansker” nu om dage. Der kan blive stillet spørgsmål ved ens ”danskhed” for stort set hvad som helst. Går du ikke op i, hvad dronningen fik til morgenmad? Jamen så er du ikke en rigtig dansker! Stemte du på parti X i stedet for parti Y til sidste valg? Puha, manglende danskhed! Kan du ikke bestå den prøve, vi giver til udlændinge der ønsker at opnå dansk statsborgerskab? Jamen har du så virkeligt de danske værdier?
Det er en evig debat, og vi har egentligt ikke lyst til at være en del af den. For os er ”danskhed” ikke en sort/hvid ting. Det, der gør Danmark til det fantastiske land det er, er vores forskellighed. Her i Danmark er der plads til at være sig selv, og vi ser styrker i, at vi ikke alle er komplet ens. Det er dog alligevel vigtigt, at vi har en eller anden form for fælles fundament: noget der binder os sammen. For mig at se, er bøger en rigtig god måde at gøre det på. De danske forfattere der formår at blive rigtigt populære herhjemme er dem, der formår at sige ting, som den almene dansker kan genkende. Hvis alle læste bøger fra de bedste danske forfattere, så ville vi altså have en form for fælles forståelse af verden, som ville give os en stærkere følelse af national stolthed og fællesskab. Derfor bringer vi her de 3 danske forfattere, som vi mener, at alle bør læse.
Kristian Bang Foss er en forfatter, der virkeligt formår at sætte fokus på, at Danmark stadig er et land i udvikling. Ligestilling har længe været et fokus, og vi har helt sikkert bevæget os i den rigtige retning – men hvis vi tror, at klassesamfundet hører fortiden til, så tager vi grueligt fejl. Kristian formår at oplyse os om denne sandhed på en humoristisk måde, uden at tage seriøsiteten ud af budskabet.
Tove Ditlevsen er nok noget nær det tætteste vi kommer på en person, der er født til at blive forfatter. Hendes hårde opvækst gav Tove Ditlevsen et klart syn på samfundet og alle dets mange lag. Allerede som 12-årig skrev hun digte, da alle hendes indtryk og tanker havde brug for at blive lukket ud i en eller anden form. For virkeligt at se verden som den er, og komme af med vores illusioner, er det uhyre effektivt at læse bøger af Tove Ditlevsen.
Dy Plambeck er nærmest den kvindelige essens af danskhed. Hun tager ikke sig selv alt for højtidligt, og forstår at fortælle selv de mest seriøst historier med et glimt i øjet. Hendes bøger får en til både at grine og græde, og det gøres alt sammen med en præcision, som meget få andre forfattere formår at gøre.
