Derfor skal du ud af sengen og løbe om morgenen

loeb-om-morgenen

Er du træt og uoplagt og har en tendens til at sove længe om morgenen og stadig ikke føler dig udhvilet kan en god morgenløbetur give dig energien du behøves for at komme igennem dagen sprængfyldt med energi.

Al motion giver dig generelt mere lyst til livet og indvirker på din energi i løbet af dagen på den måde at den lur som ellers kunne virke så tillokkende efter en hård arbejdsdag ikke er nødvendig. En løbetur om morgenen giver dig derfor den bedste start på dagen da kroppen kommer hurtigere i gang og løbeturen giver dejlig ilt til hjernen så du har mere mentalt overskud i løbet af dagen.

Det bedste du kan gøre for at løbeturen skal lykkes om morgenen er følgende 5 punkter:

  1. Hvis du ligger dit løbetøj frem om aftenen i stedet for den kjole du skal have på, på arbejde, kommer det til at ligge og kigge bebrejdende på dig hvis du bare overvejer at blive i sengen. Og hvis jeg skal være ærlig så er der heller ikke noget værre end at lægge ubrugt løbetøj tilbage i skabe, så dette er bestemt en motivationsfaktor.
  1. Det er en god ide at få lidt i maven inden du løber, da man godt kan få det lidt dårligt af at løbe på tom mave og så bliver løbeturen en negativ oplevelse og det kan vi ikke have. Så spis lige en banan eller noget andet let der ikke ligger tungt i maven og skyl det ned med et glas vand og så er du klar til en dejlig løbetur.
  1. Når vækkeuret ringer skal du ikke blive liggende men bare hoppe ud og få løbetøjet på da min erfaring siger mig at når man først er kommet ud fra den varme dyne og har løbetøjet på så er løbeturen accepteret og man kommer afsted.
  1. Start stille ud på løbeturen (især hvis du er nybegynder). Det er altid en god ide at lunte lidt så kroppen kommer stille og roligt i gang for derefter at sætte tempoet op. Som nybegynder er det vigtigt at holde pauser hvor du enten går eller smålunter så du ikke bliver helt ødelagt af din første løbetur. Husk at form tager tid og vigtigst af alt husk at strække godt ud når du kommer hjem.
  1. Sørg for at have lavet en musik playliste med de numre der bedst holder dig løbende. Det er også en stor motivationsfaktor at man har noget lækkert løbetøj og frem for alt nogle lækre løbesko og det kan være alle slags lige fra de dyre Nike til de billige Asics, det vigtigste er bare at de er de rigtige for dig og at de giver en god løbekomfort.

 

Det er også en god ide at have en løbepartner så man føler sig tvunget grunden aftalen med den anden, men det er kun i allersidste nød da man gerne skulle kunne få sig selv i gang som også giver den største tilfredsstillelse.

Det var de 5 bedste råd til at få dig op og i gang med løbeturen om morgenen så vi ønsker dig held og lykke med løbetræningen.