Drømmer du om et figentræ?

Der er så mange træer og buske, som er spændende at have i sin have eller drivhus. Nogle er meget dekorative og andre bærer lækre frugter. Det kan være svært at vælge for nogle, mens andre har et klart billede i hovedet af, hvordan de kunne tænke sig at haven skal se ud, og hvad den skal indeholde af forskellige vækster. Nogle drømmer om at sætte tænderne i et godt æble, andre drømmer om smagen af figner.

Der er ikke mange frugter, der kan matche den intenst søde smag af figner. Et figentræ er et flot, palmeagtigt træ, som vil pryde de fleste haver. Og et figentræ kan da også klare en pæn portion kulde og vil derfor godt kunne klare sig på friland. Dog er det ikke altid at frugterne kan nå at blive ordentligt modne ude. Hvis du vil sikre dig en god figenhøst, så er det nok bedst at dyrke sit figentræ i udestuen eller drivhuset.

Et dekorativt lille træ

Et figentræ er et meget dekorativt træ, som ikke bliver større, end at det er til at have i et drivhus eller en udestue. De fleste kender de smukke, fligede figenblade fra de gamle tegninger af Adam og Eva i paradisets have. Der er tale om et historisk træ med mytepotentiale. Og samtidigt med de skønneste frugter. Fulde af velsmag og vitaminer.

Du kan få virkelig meget glæde af et figentræ. Også selvom du planter det på friland, og muligvis ikke hvert år vil få glæde af dets frugter. Det er altid en overvejelse værd: skal det stå inde, og give frugt, eller ude, hvor der er plads? Man behøver vel bare at konsultere sine smagsløg for at finde ud af, hvilken løsning man hælder mest til.

De kønne frugter

Et figentræ bærer meget smukke frugter. De minder vel nærmest mest om pærer i formen, men farven er mere rødlig og intens. Det rubinrøde frugtkød smager fantastisk og er sprængfyldt med vitaminer. De kan bruges i salater og måske på en mad, men smager også virkelig dejligt bare som de er. Prøv selv derhjemme.