Birte Rørbæk, formand for Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk, har modtaget By og Land Danmarks Bygningskulturpris 2026. Landsforeningen offentliggjorde tirsdag den 17. november sin begrundelse, efter at prisen var overrakt lørdag i Vejle. Den fremhæver især evnen til at samle frivillige med forskellige fagligheder. Et af de konkrete resultater er fredningen af den katolske Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby, hvor en lokal forening var med til at få en efterkrigskirke ind på den nationale fredningsliste.
Fra lokalt initiativ til national fredning
Slots- og Kulturstyrelsens afgørelse viser, hvordan arbejdet bevægede sig fra et lokalt initiativ til en myndighedssag. By og Land Danmark sendte fredningsforslaget ind i juli 2024. Det Særlige Bygningssyn anbefalede i efteråret 2025, at anlægget blev fredet, og styrelsen sendte sagen i høring i november samme år. Den lokale forening var blandt dem, der afgav høringssvar. Afgørelsen kom 31. juli 2026, omtrent to år efter at forslaget var sendt ind.
Prisen har været uddelt siden 2010 til medlemmer af landsforeningen, der arbejder for bygnings- og landskabskulturen. Rørbæk fremhæver selv i landsforeningens offentliggørelse, at hun ser hæderen som foreningens. Landsforeningen fremhæver også dens arbejde med Sorgenfri Torv, hvor flere lokale foreninger satte fokus på torvets arkitektur og rolle i lokalområdet. Kirkesagen viser et andet udfald af det frivillige arbejde, fordi det her førte frem til en bindende afgørelse.
En kirke fra 1957 i beton
Fredningen omfatter kirken med sakristi, det fritstående klokketårn og forpladsen. Bygningen er fra 1957 og tegnet af arkitekt Carl R. Frederiksen med ingeniør Ernst Ishøy. Styrelsen lagde vægt på den arkitektoniske helhed og på samspillet mellem bygning, kunst og udearealer. I høringen pegede organisationen DOCOMOMO Danmark blandt andet på de synlige betonkonstruktioner, Erik Olsons mosaikker og forpladsens udformning ved landskabsarkitekt Morten Klint.
Taget og ydervæggene hviler på hver sin bærende konstruktion. Det er med til at give den kubiske bygning det lette, næsten svævende udtryk, som styrelsen fremhæver i afgørelsen. Fra forpladsens store fliser til søjlerne i selve kirken går betonen igen.
Valget af beton er også en del af forklaringen på, hvorfor kirken har en plads i dansk arkitekturhistorie. Lex beskriver materialebrugen som et nybrud i dansk kirkebyggeri. Samtidig knytter styrelsen anlægget til væksten i de københavnske forstæder i det 20. århundrede, hvor også den katolske menighed voksede. Bygningen fortæller dermed både om et skift i arkitekturen og om de mennesker, der tog den i brug.
Ejeren pegede på ændringer i gudstjenesten
Styrelsen modtog fem høringssvar med bemærkninger. Fire støttede fredningen, mens ejeren, Den Katolske Kirke, modsatte sig den. Ejeren pegede på, at kirkerummet havde ændret sig med gudstjenestens praksis. Alteret er rykket frem, og glasvægge bagest i kirkerummet giver blandt andet børn mulighed for at opholde sig der med udsyn til gudstjenesten. Ejeren fremhævede desuden, at nogle ændringer bidrog til at begrænse energiforbruget.
Styrelsen svarede, at anlægget fredes i den stand, det havde på fredningstidspunktet. Fredningen indebærer dermed ingen pligt til at fjerne de senere glasvægge, de nyere vinduer eller den blå maling i kirkerummet. Bygningssynets ønske om at nærme sig den oprindelige indretning står som en faglig anbefaling, som ejeren kan vælge at følge.
Styrelsen anbefaler en plan for udearealerne
For den katolske menighed kan kirken fortsat bruges til gudstjenester. Ved kommende bygningsarbejder ud over almindelig vedligeholdelse skal ejeren som udgangspunkt have tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det gælder også ændringer i de dele uden for selve kirkerummet, som afgørelsen omfatter.
Et konkret næste skridt ligger i styrelsens anbefaling om en plejeplan for blandt andet belægning, beplantning og skiltning. Ejeren kan søge tilskud til rådgivning om planen. Hvis den udarbejdes, anbefaler styrelsen, at den forelægges til godkendelse. Det er et praktisk spørgsmål i en sag, hvor forpladsen med fredningen er blevet en del af det anlæg, der skal bevares.
Gør os opmærksom på en fejl →


