Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten bragte tilsammen omtrent halvt så mange boganmeldelser i 2024 som i 2016. Det viser en rapport, som Kulturministeriets Bogpanel offentliggjorde fredag den 13. november. De tre aviser bragte tilsammen 807 anmeldelser i 2024. Otte år tidligere havde Politiken alene bragt 732. For læsere, der bruger aviserne til at vælge næste bog, er der dermed færre selvstændige vurderinger at orientere sig efter.
Færre titler fik en anmeldelse
Forskerne Nete Nørgaard og Mikkel Bækby Johansen finder også en nedgang, når de ser ud over de tre dagblade. Fra 2018 til 2024 faldt antallet af udgivne titler, der fik mindst én anmeldelse i de registrerede medier, med knap 29 procent. Antallet af titler, der fik anden omtale, faldt med knap 42 procent i samme periode. En titel kan indgå i begge opgørelser, hvis den for eksempel både er anmeldt og omtalt i et interview.
Andelen af udgivelser, som fik en anmeldelse eller omtale, fulgte en ujævn kurve. Den lå lidt over en femtedel i 2016, omkring en tiendedel i 2022 og lidt over 15 procent i 2024. Forskerne peger på, at en del af bevægelsen hænger sammen med antallet af udgivelser. Da der kom særligt mange nye titler omkring 2021, voksede mængden af dækkede bøger langt mindre end udbuddet. Da antallet af udgivelser siden faldt, steg andelen, der fik plads i medierne, igen.
Et interview giver bogen en anden plads
I de landsdækkende dagblade fylder anden litteraturjournalistik mere end anmeldelserne. Den kan blandt andet bestå af et interview om en forfatters arbejde eller en artikel, hvor en bog giver anledning til at undersøge et samfundsemne. Et interview kan åbne bogen for nye læsere, mens anmeldelsen typisk bruger mere plads på en vurdering af, hvordan værket er skrevet, og hvad det lykkes med.
Genrerne får forskellig behandling. Romaner og krimier fylder meget blandt anmeldelserne. Biografier og erindringer optræder oftere gennem andre formater, hvor personen eller emnet kan blive omdrejningspunktet. For en udgivelse kan mediedækning derfor både være en kritisk vurdering af selve bogen og en anledning til at tale om det, den handler om.
Bogblogs bidrager med andre læsninger
Rapporten sammenligner også måden, bøger bliver anmeldt på. I de analyserede eksempler lægger bloggere ofte vægt på handlingen og deres egen læseoplevelse. Avisanmeldelserne bruger oftere plads på stil, fortælleform og sammenhængen med andre værker eller en bredere debat. De to formater kan godt få øje på de samme temaer, selv om de behandler dem forskelligt.
Det er samtidig for enkelt at beskrive udviklingen som en flytning fra aviser til blogs. Bogblogs og netmedier leverer mange anmeldelser, men rapporten finder også, at brugerdrevne anmeldelser står mindre centralt i materialet end tidligere. Databasen Bogintra registrerer udvalgte medier og kanaler. Private læsefællesskaber og opslag uden for de fulgte kanaler ligger derfor uden for det, undersøgelsen kan opgøre.
Avisernes valg begynder med flere bøger, end de kan dække
I et interview med Dansk Forfatterforening har Politikens bogredaktør Lise Garsdal beskrevet, hvordan redaktionen modtager snesevis af bøger om ugen og væsentligt flere i højsæsonen. Hun har også forklaret, at avisen følger nogle forfatterskaber tæt, mens redaktionen ved andre kan springe en udgivelse over. Det illustrerer, hvordan redaktionens valg former det udvalg, læserne møder på kultursiderne.
Kulturminister Zenia Stampe udtrykker i ministeriets offentliggørelse bekymring over udviklingen og fremhæver mediernes rolle i at hjælpe læserne med at finde bøger. Fredagens offentliggørelse indeholder ingen beslutning om nye tiltag. Rapportens tal går til 2024 og dokumenterer, at en mindre del af udbuddet fik plads i de fulgte medier ved periodens slutning end ved begyndelsen. De giver ikke et samlet mål for, hvor ofte danskerne siden har fundet deres næste bog gennem andre kanaler.
Gør os opmærksom på en fejl →
