RAYE har vundet Mercury Prize 2026 med This Music May Contain Hope. Den britiske sanger modtog prisen torsdag den 22. oktober i Newcastle for et album, som juryen fremhæver for sin størrelse, opbygning og ambition. Hun vandt foran blandt andre Olivia Dean, JADE, Dave og Paul McCartney.

Valget belønner et værk, der kræver mere tid end en håndfuld hits på en playliste: 17 numre og omtrent 73 minutters musik fordelt på fire dele. For lyttere, der først og fremmest kender RAYEs singler, giver prisen anledning til at høre det samlede projekt, som sangene indgår i.

Juryen valgte albummets samlede idé

Mercury Prize uddeles til britisk og irsk musik og har albummet som omdrejningspunkt. Årets vinder blev valgt blandt 12 nominerede af en jury med musikere, journalister og branchefolk. Afgørelsen blev truffet på selve aftenen.

I begrundelsen peger juryen på, at RAYE bevæger sig mellem jazz, soul, R&B og klassisk musik uden at begrænse sig til én genre. Den fremhæver også mødet mellem storladent filmsprog og hverdagslivets problemer med kærlighed og selvbillede.

RAYE modtog trofæet i Utilita Arena og optrådte med I Hate The Way I Look Today. Det er en af pladens tydelige forbindelser mellem et let genkendeligt popformat og et mere teatralsk udtryk.

Fire årstider frem for en samling enkeltstående hits

I sit interview med Apple Music beskriver RAYE selv pladen som musik, der skal hjælpe gennem vanskelige perioder. Hun forklarer samtidig, at de 17 sange er delt op efter årstider. Det gør forløbet til en del af idéen, ikke blot en rækkefølge i en afspiller.

Albummet udkom den 27. marts. Blandt gæsterne er Hans Zimmer på Click Clack Symphony og Al Green på Goodbye Henry. RAYEs søstre Amma og Absolutely medvirker på Joy, mens hendes bedstefar Michael optræder på Fields.

Det er en usædvanlig blanding af store, kendte navne og nære familierelationer. Sangene handler blandt andet om venskab, vedholdenhed, kærlighed og håb. Prisen er altså ny anerkendelse af en eksisterende udgivelse, som allerede kan høres, og ikke en annoncering af et kommende album.

Anmelderne er uenige om overfloden

NME gav albummet fem stjerner. Anmelderen Puah Ziwei vurderer, at de mange stilskift oftere lykkes, end de falder til jorden. Hun fremhæver både RAYEs stemme og sangskrivning og beskriver de talte passager som en måde at give det teatralske forløb struktur på.

Pitchforks Boutayna Chokrane lægger en anden vægt. Hun finder, at flere af de talte mellemstykker afbryder oplevelsen, og at RAYE kunne skabe en tættere forbindelse til musikken ved at skære noget af iscenesættelsen væk. Samtidig fremhæver hun blandt andet I Know You're Hurting som et af de steder, hvor formatet bærer.

Uenigheden handler dermed ikke kun om, hvorvidt RAYE kan synge. Den handler om, hvor meget drama og forklaring sangene har brug for. Det, juryen belønner som ambition, kan andre høre som et projekt, der ikke altid ved, hvornår det skal stoppe.

Et større spring end debuten

Mercury-sejren kommer efter gennembruddet med My 21st Century Blues. NME oplyser, at RAYE med debutalbummets succes vandt seks BRIT Awards i 2024, og at årets Mercury-nominering var hendes anden.

Den nye hæder føjer derfor noget andet til karrieren end endnu et populært nummer. Mercury-juryen har valgt helheden i det andet album. Det er også derfor, pladens lange spilletid og mange afstikkere er centrale for at forstå resultatet, selv om netop de træk deler anmelderne.

Her kan nye lyttere begynde

For en dansk lytter er den konkrete mulighed at høre albummet i sin fulde rækkefølge. Apple Music og Amazon Music har det som en udgivelse på 17 numre; på begge tjenester er Hans Zimmer, Al Green og familiemedlemmerne krediteret på de relevante sange.

Vil man først prøve et enkelt nummer, viser Click Clack Symphony samarbejdet med Zimmer, mens I Hate The Way I Look Today var sangen, RAYE fremførte ved prisuddelingen. Det ændrer ikke juryens afgørelse: Mercury Prize 2026 gik til hele This Music May Contain Hope – også de omveje, som anmelderne er uenige om.

Gør os opmærksom på en fejl →