Vejdirektoratet og beredskaberne indfører en fælles praksis for at skabe passage til udrykningskøretøjer i kø på de danske motorveje. Onsdag den 18. november lancerede myndighederne en landsdækkende kampagne, som viser bilisterne, hvor de skal placere sig. Når trafikken går i stå eller kører under 10 km/t, skal bilister i yderste venstre spor trække mod venstre, mens alle øvrige trækker mod højre. Korridoren skal være klar, før ambulancen, brandbilen eller politiet når frem til køen.
Passagen ligger ved siden af det venstre spor
På en motorvej med to spor i samme retning flytter de to rækker biler sig hver sin vej. På en strækning med tre spor trækker også bilisterne i midtersporet mod højre. Dermed ligger passagen mellem den yderste venstre vognbane og banen lige til højre for den, uanset om der er to, tre eller flere spor. Det giver både bilister og udrykningschauffører det samme sted at orientere sig efter på tværs af landet.
Vejdirektoratet opfordrer til at holde afstand til bilen foran, så der er plads til at flytte bilen. Orientér dig i spejlene og træk forsigtigt til siden. Bliv i bilen, og hold passagen åben, indtil trafikken kommer op i fart igen. At det første udrykningskøretøj er kommet forbi, er ikke et signal om at lukke korridoren. Flere dele af beredskabet kan være på vej til den samme hændelse.
Nødsporet kan være blokeret
Et udrykningskøretøj kan møde et havareret køretøj i nødsporet, og sporet kan være for smalt til større køretøjer. Det er to af grundene til, at myndighederne vil have bilisterne til at åbne en passage mellem vognbanerne. På strækninger, hvor pladsen ved vejkanten er begrænset, har bilisterne stadig en fælles anvisning for, hvilken side de skal orientere sig mod.
Trafikrådgivere fra Trafitec beskrev allerede i 2019, hvordan bilister kunne opleve vidt forskellige reaktioner på udrykning. Nogle trak ud, andre standsede, og selve udrykningen kunne passere forskellige steder. De beskrev også den tyske model, hvor passagen ligger ved siden af den venstre vognbane. Metoden har været brugt på dele af det danske motorvejsnet. Det nye i november er, at myndighederne gør den til fælles praksis i hele landet. Færdselslovens § 7 kræver allerede, at trafikanter i god tid holder vejen åben for udrykning med de foreskrevne lyd- eller lyssignaler. Kampagnens anvisning giver bilisterne en bestemt placering og et tidspunkt for at gøre plads i motorvejskøen.
Kendskab og faktisk adfærd er to forskellige ting
Ifølge Vejdirektoratet steg trafikken på motorvejene med 16 procent fra 2015 til 2025, mens antallet af motorvejsulykker næsten blev fordoblet. Det er tal for en tiårig udvikling. De kan sætte kampagnen i perspektiv, men fortæller ikke, hvor ofte en kø i dag forsinker et udrykningskøretøj, eller hvor meget tid en korridor vil spare ved en konkret ulykke.
En undersøgelse fra Epinion for Vejdirektoratet viser desuden, at fire ud af ti bilister ikke ved, hvad en udrykningskorridor er. Det mål handler om kendskab. Effekten på vejen afhænger af, om bilisterne bruger metoden tidligt og lader passagen stå åben. I en tæt kø kan der være for lidt manøvreplads, hvis bilerne først flyttes, når blå blink er synlige bagude.
Chaufførerne får også fælles vejledning
Bag initiativet står Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Danske Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og regionerne. FDM støtter tiltaget og fremhæver, at det kræver en ensartet adfærd fra både bilister og professionelle chauffører. Ifølge FDM er der som en del af projektet udarbejdet undervisningsmateriale til udrykningschauffører på tværs af sektorer.
For bilisterne er næste skridt den information, Vejdirektoratet nu spreder på nettet, blandt andet med en video og vejledning om den konkrete placering. Formålet er at gøre passagen til en almindelig del af den måde, trafikken fordeler sig ved stillestående eller meget langsom kø. Det skal give redningsmandskabet mulighed for at komme i gang tidligere og kan også gøre det muligt at få trafikken i gang hurtigere, når arbejdet på ulykkesstedet er afsluttet.
Gør os opmærksom på en fejl →


