EU-Kommissionen hævede tirsdag den 17. november sit skøn for dansk vækst i 2026 fra 1,9 til 4,5 procent. Det er den højeste forventede vækst blandt EU-landene i den nye efterårsprognose. Medicinaleksporten trækker årets danske tal op, mens Kommissionen regner med, at væksten falder til 2,0 procent i 2027. For danske husholdninger er en anden del af prognosen lige så konkret: Kommissionen venter højere inflation næste år, selv om den samtidig regner med, at lønningerne fortsat vil stige hurtigere end priserne.
Medicinaleksporten løftede første halvår
Forskellen mellem forårets og efterårets vækstskøn er 2,6 procentpoint. Kommissionen peger på en stærk første halvdel af året, især for eksporten af lægemidler, mens aktiviteten i resten af økonomien voksede mere moderat. For året som helhed er nettoeksporten den største drivkraft i prognosen. Nettoeksport er eksport minus import, så bidraget afhænger af udviklingen på begge sider af udenrigshandlen.
Danmarks Statistiks nationalregnskab giver et holdepunkt for, hvor meget fremgangen allerede fylder. Ved opgørelsen 30. september målte statistikerne en real BNP-vækst på 0,9 procent fra første til andet kvartal efter korrektion for sæsonudsving. I første halvår lå BNP 6,0 procent over samme periode i 2025. De to tal bruger forskellige sammenligningsperioder. Kommissionens 4,5 procent gælder hele 2026 sammenlignet med hele 2025 og bygger både på offentliggjorte tal og et skøn for resten af året.
Ét væksttal rummer flere forskellige økonomier
BNP måler den samlede værdiskabelse i økonomien. En kraftig fremgang i en stor eksportbranche kan derfor løfte årets nationale vækst, selv om virksomheder i andre brancher oplever en mere gradvis ændring i efterspørgslen. Nationalbanken fremhævede i sin septemberanalyse, at produktion i udlandet under dansk ejerskab også kan bidrage til dansk BNP. Udviklingen i det samlede tal og udviklingen i antallet af danske job behøver derfor ikke følges ad i samme tempo.
Kommissionen forventer fortsat fremgang i beskæftigelsen, men i lavere tempo end i de foregående år. For en virksomhed, der primært sælger til danske kunder, siger prognosens forventninger til privatforbruget derfor mere om den kommende efterspørgsel end årets samlede eksportløft alene.
Privatforbruget får større betydning næste år
Kommissionen forventer, at indenlandsk efterspørgsel overtager som den vigtigste drivkraft i 2027 og 2028, efterhånden som bidraget fra nettoeksporten aftager. En del af forklaringen er, at højere realløn ifølge prognosen giver husholdningerne mulighed for at købe mere. Kommissionen regner samtidig med, at danskerne efterhånden lægger en mindre andel af deres indkomst til side, selv om forbrugertilliden fortsat er afdæmpet.
Det er en forudsætning i prognosen. Hvor meget privatforbruget faktisk stiger, afhænger blandt andet af, hvor meget husholdninger vælger at bruge af deres øgede købekraft. Kommissionen venter også, at byggeri og offentlige forsvarsinvesteringer gradvist understøtter investeringerne. Væksten i 2028 er sat til 2,1 procent.
Priserne ventes at stige hurtigere i 2027
Målt med EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks venter Kommissionen, at dansk inflation stiger fra 1,7 procent i år til 2,7 procent i 2027. I år har lavere elafgift og faldende fødevarepriser ifølge Kommissionen dæmpet virkningen af stigende energipriser. Tallene gælder en samlet varekurv. Hvor meget udgifterne stiger for den enkelte husstand, afhænger af, hvad pengene går til.
Kommissionen regner samtidig med, at overskuddet på de offentlige finanser falder fra 1,1 procent af BNP i 2026 til 0,5 procent i 2027. Den peger blandt andet på højere forsvarsudgifter og støtte til Ukraine samt lavere indtægter fra visse afgifter.
De næste tal viser, hvordan året sluttede
Kommissionen opdaterer sine skøn for vækst og inflation i vinterprognosen. Inden hele 2026 kan gøres op, kommer der også flere tal fra det danske nationalregnskab. At Danmarks Statistik reviderede væksten i andet kvartal fra 0,3 til 0,9 procent, viser, hvor meget selv et allerede afsluttet kvartal kan ændre sig, når flere oplysninger kommer til. Først med en opgørelse for hele året kan man sammenholde Kommissionens 4,5 procent med et dansk helårstal.
Gør os opmærksom på en fejl →


