Indkomsterne efter skat og renter voksede hurtigere end priserne i alle ti indkomstgrupper i 2025. Men fremgangen rykkede ikke ved andelen af danskere, der levede i relativ fattigdom. Den lå på 3,8 procent for tredje år i træk, viser Danmarks Statistiks opgørelse fra 13. november. Blandt børn og unge under 18 år lå andelen på 4,3 procent, samme niveau som året før.
Flere penge efter skat og renter
Den gennemsnitlige disponible indkomst var 354.800 kroner pr. person, når der er taget højde for husstandens størrelse og sammensætning. Det var en stigning på 4,5 procent. Forbrugerpriserne steg i gennemsnit 1,9 procent. Regnet om til samme prisniveau svarer forskellen til, at den gennemsnitlige indkomst steg omkring 2,6 procent i købekraft.
De 354.800 kroner kan ikke læses som en typisk løn efter skat. Opgørelsen tager udgangspunkt i familiens økonomi og justerer for, at eksempelvis to voksne kan dele en række udgifter, som en enlig må betale selv. Og selv om købekraften steg i alle ti grupper, kan den godt være faldet for en bestemt familie. Familiens indkomst kan have udviklet sig anderledes end gruppens, og dens udgifter kan være steget mere end det samlede prisindeks.
Bunden fik størst fremgang i procent
De ti procent med lavest indkomst havde i gennemsnit 106.500 kroner til rådighed efter den samme justering. Det var 5,3 procent mere end året før. I den øverste tiendedel steg indkomsten 3,4 procent til i gennemsnit 882.200 kroner. Målt i kroner var stigningen derfor større i toppen, selv om den var mindre i procent.
Statistikken deler befolkningen op på ny hvert år. Den følger derfor ikke nødvendigvis de samme mennesker fra 2024 til 2025. Danmarks Statistik peger blandt andet på, at der var 4.200 flere pensionister i den nederste tiendedel i 2025, og at pensionisterne i gruppen havde højere gennemsnitlig indkomst end året før. Antallet af studerende i gruppen var stort set uændret.
Grænsen flytter sig med indkomsterne
Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom tager udgangspunkt i medianindkomsten: indkomsten på midten, når alle er sorteret efter størrelse. For at tælle med skal familiens justerede indkomst ligge under halvdelen af medianen, og familien skal også have lav formue ved årets begyndelse. Blandt andet udeboende studerende er undtaget.
Hvis medianen stiger, flytter grænsen med op. En familie kan derfor få bedre købekraft og stadig ligge under grænsen. I alt omfattede målet 224.100 personer i 2025, omkring 300 færre end året før. Blandt børn var faldet omkring 700. Begge fald var små nok til, at de afrundede andele stod stille.
Indkomsten siger ikke, hvad børnene må undvære
Registertallene viser, hvor mange børn der lever i familier med lav indkomst og lille formue. De viser ikke, om et barn eksempelvis har måttet stoppe til en fritidsaktivitet, fordi familien ikke havde råd. En undersøgelse offentliggjort af Egmont i 2024 spurgte i stedet økonomisk pressede familier direkte til, hvad de havde undværet. Her fortalte forældre blandt andet om at måtte skære ned på fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
De familier var udvalgt, fordi deres økonomi var presset. Svarene kan derfor belyse, hvad et stramt budget betyder i hverdagen, men de kan ikke bruges til at beregne, hvor mange af de 48.000 børn i den nye opgørelse der har oplevet bestemte afsavn.
Uligheden faldt lidt på ét mål
Gini-koefficienten, som sammenfatter forskellene på tværs af hele indkomstfordelingen, faldt fra 30,4 til 30,2. Ser man i stedet på forholdet mellem indkomstgrænserne ved toppen og bunden af fordelingen, var det uændret: Grænsen ind til de øverste ti procent var 3,24 gange grænsen for de nederste ti procent. Det sidste mål påvirkes mindre af meget høje enkeltindkomster.
De nye tal viser dermed en bred stigning i købekraften i 2025, mens andelen i relativ fattigdom var stabil. Danmarks Statistik følger målet frem mod 2030 som led i FN’s verdensmål. Næste udgivelse i indkomstserien er planlagt til 17. september 2027.
Gør os opmærksom på en fejl →
