Den gennemsnitlige slutskat steg til 114.900 kroner i 2025

Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer steg med 1,3 procent til 114.900 kroner i 2025, viser foreløbige tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag 12. november. Indkomstskatterne trak op, mens skatten på aktieindkomst og de to boligskatter trak i den modsatte retning. De nye tal viser dermed, hvordan skatteregningen udviklede sig på tværs af indkomster og boliger, selv om beskæftigelsesfradraget blev hævet i 2025.

Indkomstskatterne steg mest i kroner

Slutskatterne steg samlet fra 617,5 til 633,1 milliarder kroner. Det er en stigning på 2,5 procent og dermed mere end stigningen i gennemsnittet pr. person. De to mål behøver ikke at følges ad: Der var omkring 5,55 millioner personer med i slutligningen i 2025 mod cirka 5,50 millioner året før. Tallene er opgjort i løbende priser.

Indkomstskatterne alene steg med 19,7 milliarder kroner til 564,0 milliarder. Kommuneskatten stod for 9,7 milliarder kroner af fremgangen, mens bundskatten steg med 8,3 milliarder. Omvendt faldt skatten på aktieindkomst fra 44,9 til 41,0 milliarder kroner, og både ejendomsværdiskatten og grundskylden faldt lidt. Det forklarer, hvorfor den samlede slutskat steg mindre i kroner end indkomstskatterne alene. Arbejdsmarkedsbidraget står særskilt i opgørelsen og indgår ikke i gennemsnittet på 114.900 kroner.

Højere indkomster og større fradrag trak hver sin vej

Danmarks Statistik peger på stigende beskæftigelse og indkomster som en del af forklaringen. I den nye opgørelse steg de samlede skattepligtige indkomster med 3,2 procent, mens indkomstskatterne steg med 3,6 procent. Det er ændringer i de samlede beløb. Tallene viser derfor ikke, at satsen steg for den enkelte, eller hvor meget mere en person med uændret indkomst skulle betale.

Samtidig steg satsen for det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 10,65 til 12,3 procent. Satsen for det ekstra fradrag til enlige forsørgere gik fra 6,25 til 11,5 procent. Det var led i den personskattereform, der blev aftalt i 2023. Et større fradrag kan sænke skatten ved samme indkomst. På landsplan kan skatteindtægterne alligevel stige, hvis flere arbejder, eller hvis de skattepligtige indkomster vokser.

Kommunetallene er gennemsnit af forskellige skatteregninger

I Gentofte, Rudersdal og Hørsholm oversteg den gennemsnitlige slutskat 210.000 kroner. Vest for Storebælt lå fire kommuner over 115.000 kroner: Kerteminde, Skanderborg, Silkeborg og Middelfart. Forskellen viser, hvor forskellige skattebeløbene er på tværs af landet, men ranglisten kan ikke bruges til at sammenligne kommunernes skatteprocenter.

Slutskatten rummer nemlig også skat på aktieindkomst og bolig. Et kommunegennemsnit kan derfor flytte sig med beboernes lønninger, aktieindkomster og sammensætningen af ejere og lejere. Det siger heller ikke, hvad den typiske indbygger betaler: Høje skattebeløb hos en mindre gruppe kan trække et gennemsnit op. Tallene er bedst egnet til at sammenligne den samlede regning pr. skattepligtig person i kommunerne.

Årsopgørelsen viser den enkelte skatteregning

For den enkelte er det årsopgørelsen, der viser, hvad skatten endte på, og om den løbende betaling dækkede den. En lønmodtager kan have en højere slutskat end året før og alligevel få penge tilbage, hvis arbejdsgiveren har trukket mere i skat, end årsopgørelsen viser, at lønmodtageren skyldte. En lavere slutskat kan tilsvarende ende med restskat, hvis der er betalt for lidt i løbet af året.

Opgørelsen viser også, at overskydende skat efter fradrag af restskat samlet voksede fra 26,3 til 28,5 milliarder kroner. Det er et nettobeløb på tværs af skatteyderne. Det kan derfor stige, selv om nogle fortsat skal betale restskat. Danmarks Statistik oplyser samtidig, at procenttillægget på restskat faldt fra 7,3 til 5,7 procent for indkomståret 2025, mens procentgodtgørelsen på overskydende skat faldt fra 0,6 procent til nul.

Skattestyrelsen oplyser, at forskudsopgørelsen for 2027 åbner 24. november. Den ser fremad og er grundlag for den løbende skattebetaling næste år. Der kan eksempelvis være grund til at se på oplysningerne om løn eller renteudgifter, hvis jobbet eller boliglånet har ændret sig. De nye landstal ændrer ikke i sig selv nogen årsopgørelse. Danmarks Statistik har markeret tallene for 2025 som foreløbige og planlægger næste udgivelse i serien til 28. oktober 2027.