Seniorer og internationale ansatte står for 80 procent af jobfremgangen

Seniorer og internationale medarbejdere har tilsammen leveret omkring 80 procent af væksten i dansk lønmodtagerbeskæftigelse fra 2010 til 2025. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening offentliggjorde mandag den 2. november. Resultatet belyser, hvor meget virksomhedernes bemanding afhænger af både et længere arbejdsliv og rekruttering fra udlandet.

Fremgangen er målt i fuldtidsarbejde

Den samlede stigning er næsten 395.000 fuldtidspersoner. Heraf kommer over 170.000 fra seniorer og cirka 145.000 fra internationale medarbejdere. Seniorgruppen omfatter personer fra 60 år. Opgørelsen bygger på Danmarks Statistik, Jobindsats og DA’s beregninger.

Fuldtidspersoner måler arbejdsomfang, ikke antallet af mennesker: To personer på halv tid svarer til én på fuld tid. De 80 procent beskriver andelen af fremgangen, ikke andelen af samtlige ansatte.

DA omregner bidraget til knap seks ekstra ugentlige arbejdstimer for de øvrige beskæftigede. Det er et regneeksempel med uændrede øvrige forhold, ikke en prognose for en arbejdsuge på 43 timer. Internationale medarbejdere er afgrænset efter statsborgerskab og opholdsgrundlag; gruppen omfatter ikke alle indvandrere.

Pension og arbejde kan følges ad

Det længere arbejdsliv skal ses sammen med ændringer i pensionssystemet. Danmarks Statistik beskrev i sin pensionsopgørelse fra april 2026, hvordan folkepensionsalderens gradvise stigning fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022 midlertidigt reducerede antallet af folkepensionister.

I december 2025 var antallet nået op på 1.110.000, lidt over niveauet i 2019. Det kan godt ske samtidig med, at flere ældre arbejder. Siden 2023 kan man have arbejdsindkomst uden modregning i folkepensionen, fremhæver statistikmyndigheden. Kategorien pensionist fortæller derfor ikke i sig selv, om en person har forladt arbejdsmarkedet.

Høj beskæftigelse løser ikke alle barrierer

Et samlet væksttal siger heller ikke, hvor let den enkelte senior har ved at finde et nyt job. Ældre Sagen fremhæver i en faktagennemgang, opdateret i juli, at seniorers ledighed ikke generelt er højere end andre aldersgruppers, men at ledighed kan være sværere at komme ud af.

Organisationen henviser til tal fra Jobindsats for februar 2026. Blandt ledige på 60–64 år var 18,8 procent langtidsledige mod 14,7 procent blandt alle aldersgrupper. For ledige fra 65 år var andelen 23,4 procent. Det er andele blandt de ledige, ikke blandt alle seniorer.

Ældre Sagen peger desuden på undersøgelser af alders betydning ved rekruttering og efterlyser et arbejdsmarked, hvor man kan fortsætte, så længe man kan og vil. Det er organisationens generelle standpunkt, ikke et svar indhentet til den nye DA-analyse. Perspektivet understreger forskellen mellem at fastholde en ansat og at ansætte en senior, som allerede har mistet sit job.

Fortsat arbejde kan udløse en seniorpræmie

For den enkelte lønmodtager findes der allerede konkrete økonomiske incitamenter til at fortsætte efter folkepensionsalderen. Ifølge borger.dk kan seniorpræmien i 2026 være 56.327 kroner for den første optjeningsperiode og 33.517 kroner for den anden. Beløbene er skattefri og afhænger af, at betingelserne er opfyldt, herunder at man er født fra 1. januar 1954.

Der kræves mindst 1.560 løntimer i hver relevant periode, svarende til gennemsnitligt 30 timer om ugen. Første periode begynder den første i måneden efter, at folkepensionsalderen er nået. Den anden omfatter månederne 13–24. Man behøver ikke have modtaget den første præmie for at kunne få den anden.

Det gældende beløb bestemmes af året, hvor optjeningsperioden slutter. Derfor er 2026-satserne ikke et løfte om beløbet til en person, der først afslutter perioden i 2027.

Det næste skridt er individuelt

Lønmodtagere får som udgangspunkt præmien automatisk, hvis de opfylder kravene. Borger.dk har en beregner, hvor fødselsmåned og fødselsår viser optjeningsperioden og det mulige udbetalingstidspunkt. Ved feriepenge kan dokumentation for afholdt ferie være nødvendig.

Ældre Sagen fremhæver i sit arbejdslivspolitiske udspil fra marts, at forebyggelse af nedslidning, stress og sygemeldinger er central, hvis flere seniorer skal blive på arbejdsmarkedet. For en senior, der overvejer at fortsætte, er den praktiske opgave fortsat at afklare arbejdstid og muligheder på arbejdspladsen samt kontrollere sin egen optjeningsperiode.