Ane Brun udgiver fredag den 6. november I Thought We Were the Same, sit første album med nyskrevne sange i seks år. De 11 numre samler samarbejder med ARY, Röyksopp og Emilie Nicolas i et mere elektronisk popudtryk. For danske lyttere er det det nye materiale, der skal med på hendes allerede annoncerede koncertbesøg på Frederiksberg til februar.
Albummet undersøger ifølge Brun selv tillid, svigt og muligheden for at genopbygge relationer. Hun har ønsket at arbejde mere direkte med omkvæd og melodiske greb uden at miste sangenes følelsesmæssige spænding, oplyser hun i udgivelsesmeddelelsen fra Universal Music Norge.
Seks år mellem nye sangsamlinger
Formuleringen om seks år betyder ikke, at Ane Brun har været væk fra pladeudgivelser eller scener. De foregående album med nyskrevet materiale, After the Great Storm og How Beauty Holds the Hand of Sorrow, udkom i 2020.
Siden har hun blandt andet udgivet Nærmere, Portrayals og livealbummet 20th Anniversary Tour, fremgår det af den danske koncertarrangør Lugers baggrundsmateriale. Hun har også turneret og arbejdet med forestillingen 12 Songs på GöteborgsOperan. Nyheden er derfor en tilbagevenden til en samlet udgivelse med nyskrevne sange efter en periode med andre formater.
Tillid er pladens gennemgående emne
Brun beskriver det nye album som en undersøgelse af, hvad der sker, når et menneske, man stoler på, pludselig virker fremmed. Sangene handler både om at kunne stole på andre og om at genfinde tilliden til sin egen dømmekraft.
Det er kunstnerens egen ramme om udgivelsen. Musikalsk er ambitionen at lade de personlige fortællinger møde et tydeligere popudtryk.
På Hold Me medvirker ARY, mens Röyksopp er med på Eat the Fruit og Emilie Nicolas på How Can I Hold Your Hand. Samarbejderne er en konkret del af albumudgivelsen, ikke blot en liste over inspirationskilder.
Åbningssangen begyndte med en lydløs dans
Arbejdet med Hold Me giver et mere håndgribeligt indblik i, hvordan den nye musik blev til. Da singlen udkom den 21. august, beskrev Brun og hendes pladeselskab en proces, hvor bevægelse kom før musikken.
Koreografen Hiroki Ichinose skabte en duet med Auguste Palayer og Viola Esmeralda Grappiolo. Brun fik koreografien som video med den forudsætning, at hun først skulle se den, når hun sad klar ved klaver og mikrofon. Hun begyndte at improvisere, mens hun så bevægelserne.
Den første skitse blev siden bearbejdet sammen med ARY, der både er medskriver og medproducer. Musikvideoen anvender den samme koreografi. Det forbinder pladens elektroniske produktion med det scenearbejde, der har fyldt i årene mellem de nye album.
Ros fra kritikerne, men også forbehold
De første anmeldelser er positive uden at være enslydende. Sveriges Radios Kulturnytt-kritiker Lisa Wall giver albummet topkarakteren fem og fremhæver, hvordan gentagelser og flere lydlag skaber dybde.
Hos det britiske musikmedie musicOMH peger John Murphy på samspillet mellem klaver, stemme og rytmer i Hold Me samt de dansable kvaliteter i Röyksopp-samarbejdet. Han fremhæver også balladerne som et særligt stærkt område for Bruns stemme.
Murphy har samtidig forbehold over for en længere spoken word-del i Reevaluating You og vurderer, at nogle sange kan flyde sammen. Modtagelsen giver dermed flere indgange til pladen end pladeselskabets præsentation alene. Vurderingerne tilhører de navngivne anmeldere.
Nyt materiale før koncerten på Frederiksberg
Den næste annoncerede danske mulighed for at høre Ane Brun live er torsdag den 18. februar 2027 i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg. Koncerten indgår i en nordisk turné, som følger albumudgivelsen.
Luger annoncerede koncerten den 21. oktober med koncertstart klokken 20. Riley O’Flynn er angivet som support i det officielle billetsalg.
For danske fans ligger forandringen nu i, at de nye sange er udgivet samlet. Efter singlerne er det blevet muligt at møde hele det album, hvor Brun kombinerer arbejdet med tillidens brud med sit mere elektroniske popprojekt.
Gør os opmærksom på en fejl →


