Striden om eftersendte parkeringsafgifter handler nu også om, hvem der skal have adgang til bilisternes oplysninger. FDM opfordrede 20. oktober til, at parkeringsselskaber, der bryder reglerne, bliver afskåret fra Motorregistret. Registeret gør det muligt at finde ejeren bag en nummerplade og dermed sende et betalingskrav.
For bilisterne rejser sagen to forskellige spørgsmål: Er opkrævningen berettiget, og har selskabet haft ret til at hente oplysningerne? Det ene spørgsmål afgøres ikke automatisk af det andet. Derfor er det afgørende at skelne mellem selve parkeringen, en kontrolafgift og brugen af personoplysninger.
FDM kræver indgreb – styrelsen har ikke inddraget adgangen
FDM's advokat Michael Ern Nielsen mener, at selskaber, som ikke følger reglerne, bør miste registeradgangen. Han understreger samtidig, at han ikke kender det fulde grundlag for Motorstyrelsens vurdering.
I sin omtale gengiver FDM et svar, som Motorstyrelsen har givet Jyllands-Posten. Her oplyser styrelsen, at den på daværende tidspunkt ikke havde fundet grundlag for at inddrage selskabers terminaladgang på baggrund af de henvendelser og oplysninger, den havde modtaget.
Der er altså forskel på FDM's ønske om en sanktion og den beslutning, styrelsen ifølge det gengivne svar har truffet. Svaret er heller ikke en afgørelse om, hvorvidt en bestemt bilists regning er lovlig.
Afgiften skal meddeles på parkeringspladsen
Forbrugerombudsmandens vejledning beskriver en klar regel for private kontrolafgifter: Beskeden skal anbringes synligt på bilen eller gives til føreren på stedet. Kontrolafgiften må ikke alene komme bagefter med almindelig eller digital post.
Fra 1. juli 2025 blev den tidligere undtagelse for visse situationer fjernet. Regelændringen er relevant for parkeringsområder med automatisk nummerpladegenkendelse, også kaldet ANPR. Her registrerer kameraer bilens ind- og udkørsel. En sådan registrering erstatter ikke kravet om, hvordan en kontrolafgift skal meddeles.
En oplysning om, hvor længe bilen har været på området, og en korrekt udstedt kontrolafgift er derfor to forskellige dele af sagen. Kameraernes tilstedeværelse fortæller i sig selv ikke, om et efterfølgende betalingskrav opfylder reglerne.
Ikke alle efterfølgende regninger er kontrolafgifter
Nogle selskaber sender i stedet en regning for den parkering, som bilisten ikke har betalt. Forbrugerombudsmanden skelner mellem denne parkeringspris og en kontrolafgift. Der kan også være lagt et service- eller administrationsgebyr oveni.
Myndigheden har i en konkret sag vurderet, at et sådant gebyr reelt var et rykkergebyr. Klassifikationen afhænger dermed af, hvad beløbet dækker, og ikke kun af overskriften på regningen.
Det centrale er således at læse opkrævningens enkelte poster. En kontrolafgift, betaling for parkering og et gebyr er ikke tre udtryk for det samme krav. Den forskel er nødvendig for at forstå, hvilken del af regningen en indsigelse vedrører.
Registeradgangen er et særskilt spor
By-, Land- og Transportministeriet beskriver i sin vejledning, at selskaberne kun må bruge oplysninger fra Motorregistret til at eftersende en pålagt kontrolafgift, som også har været anbragt synligt på bilen eller overgivet fysisk til føreren.
Ministeriet modtager dokumentation for mulige problemer med registerbrugen. Henvendelserne indgår i en samlet opfølgning og kan efter anmodning blive sendt videre til Motorstyrelsen. Men ministeriet behandler ikke den enkelte bilists betalingsstrid og giver ikke en individuel tilbagemelding via denne ordning.
At indsende dokumentation til ministeriet er derfor noget andet end at få prøvet en konkret kontrolafgift. De to forløb har forskellige formål: Det ene følger selskabernes praksis, mens det andet handler om den enkelte opkrævning.
En klage begynder hos selskabet
Parkeringsklagenævnet behandler klager over private kontrolafgifter, men først efter at bilisten har klaget til parkeringsselskabet. Selskabets svar skal følge med. Er der ikke kommet svar inden for tre måneder, kan bilisten i stedet vedlægge dokumentation for den oprindelige klage.
Nævnets offentliggjorte klagegebyr er 175 kroner ved denne artikels opdatering. Gebyret bliver tilbagebetalt, hvis klageren får medhold. En henvendelse til ministeriets registeropfølgning træder ikke i stedet for denne klageproces.
FDM's udmelding ændrer ikke i sig selv reglerne eller afgør eksisterende krav. Sagens videre betydning afhænger af myndighedernes opfølgning og de konkrete afgørelser. Der er i materialet til denne artikel ikke dokumenteret en ny beslutning om at fratage et bestemt selskab adgang til Motorregistret.
Udbygget 21. oktober 2026 med baggrund om registeradgang, regler og klageproces. Den oprindelige publiceringsdato er bevaret.
Gør os opmærksom på en fejl →