Dansk Industri, Akademikerne og HK Privat lancerede mandag den 16. november et fælles projekt om brugen af kunstig intelligens på danske arbejdspladser. Velliv Foreningen støtter projektet med 8 millioner kroner, og parterne vil bruge de næste to år på blandt andet at gennemføre forsøg i omkring 20 virksomheder. De vil undersøge, hvad der sker med opgaverne og medarbejdernes arbejdsliv, når virksomheder tager teknologien i brug.
Forsøgene skal foregå i virksomhederne
Parterne vil oprette det, de kalder virksomhedslaboratorier. Det er forløb på arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere skal afprøve måder at indføre AI på. Erfaringerne skal bruges til at udvikle anbefalinger, som også andre danske virksomheder kan bruge. Projektet skal desuden etablere et barometer om AI og arbejdsliv.
Udmeldingen angiver cirka 20 virksomheder som omfang for forsøgene. Det tal fortæller, hvor mange virksomheder projektet sigter mod at arbejde direkte med. Det siger intet om, hvor mange ansatte der vil deltage, eller hvilke arbejdsopgaver forsøgene kommer til at omfatte. Parterne offentliggjorde hverken en deltagerliste eller en metode til barometeret i forbindelse med lanceringen.
AI er allerede i brug på mange arbejdspladser
Danmarks Statistiks undersøgelse af it-anvendelse viser, at 88 procent af virksomheder med over 250 ansatte i 2026 brugte mindst én type AI-teknologi. Blandt virksomheder med 10–49 ansatte gjaldt det 55 procent. It og medier lå højest blandt brancherne med en andel på 89 procent. Tallene bygger på svar fra virksomhederne og viser, hvor udbredt teknologien er inden for hver gruppe.
Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viste tidligere på året, at 70 procent af de medlemsvirksomheder, der svarede brugte AI-værktøjer mod 44 procent i 2023. Medlemsundersøgelsen omfatter en anden gruppe end den officielle statistik og kan derfor ikke lægges direkte ved siden af tallene for små og store virksomheder. Begge undersøgelser beskriver brug. De måler hverken, hvor meget tid en konkret opgave tager med AI, eller hvordan de ansatte oplever at få ændret deres opgaver.
Arbejdsgivere og ansatte skal udvikle løsningerne sammen
Dansk Industri fremhæver produktivitet og konkurrenceevne som grunde til at afprøve teknologien. Akademikerne lægger vægt på, at medarbejderne får indflydelse, når opgaver og kompetencekrav ændrer sig. HK Privat peger på, at ansatte mange steder allerede prøver værktøjerne på egen hånd. Forbundet ønsker, at ledelse og medarbejdere i fællesskab tager stilling til, hvordan de bruges.
På en arbejdsplads kan et AI-værktøj for eksempel skrive et udkast på kort tid, mens den ansatte stadig skal kontrollere oplysningerne og godkende teksten. Hvis et forsøg kun måler tiden frem til første udkast, vil det overse det efterfølgende arbejde. Det er et eksempel på, hvorfor det gør en forskel, hvad man måler, når en virksomhed vil vurdere, om teknologien har gjort en opgave lettere. Projektets offentliggjorte materiale beskriver endnu ikke, hvordan den slags tidsforbrug skal opgøres.
Barometer og værktøjer skal bringe erfaringerne videre
For de deltagende virksomheder bliver det næste skridt at omsætte projektets formål til forsøg i de daglige arbejdsgange. For andre arbejdspladser er den planlagte værktøjskasse den del af projektet, der skal gøre resultaterne tilgængelige. Parterne vil rette anbefalingerne mod både ledere og medarbejdere, så organisationer uden for forsøgene kan bruge erfaringerne i arbejdet med egne løsninger.
De 8 millioner kroner er en bevilling til at udvikle og afprøve metoder. Projektet skal blandt andet undersøge, om gevinster ved AI kan følges ad med et bedre arbejdsliv. En ændring i tempo eller opgavefordeling kan opleves forskelligt af dem, der leder arbejdet, og dem, der udfører det. Hvor bredt konklusionerne kan bruges, vil blandt andet afhænge af, hvilke virksomhedstyper der deltager, og hvilke forskelle forløbene kan dokumentere i løbet af de 24 måneder.
Gør os opmærksom på en fejl →


