62 procent i den danske del af en ny nordisk undersøgelse svarer, at de har brugt kunstig intelligens i forbindelse med køb af fysiske varer inden for tre måneder. Blandt de 18-29-årige er andelen 79 procent. PostNord offentliggjorde tallene torsdag 12. november sammen med HUI Research. Svarene peger på, at AI især bliver brugt i den del af et køb, hvor man undersøger, hvad man skal vælge, og hvad varen koster.

AI bruges tidligt i købet

Produktsøgning og sammenligning af priser, varer og alternativer er blandt de mest almindelige anvendelser i den danske måling. Omkring 60 procent mener, at teknologien kan tilføre værdi, når de søger oplysninger eller sammenligner muligheder. Det er et særskilt spørgsmål fra det om, hvor mange der selv har brugt et værktøj.

Et eksempel er en køber, der beder en chatbot finde forskellen på to sæt hovedtelefoner og derefter går til en netbutik for at tjekke lagerstatus og pris. Begge trin kan have betydning for købet, men kun det sidste behøver at kunne ses hos butikken. Undersøgelsen måler, om teknologien har været brugt i forbindelse med et køb. Den angiver ingen andel af handlerne, hvor et AI-værktøj gennemførte betalingen, og viser heller ikke, hvilken anbefaling der endte med at afgøre valget.

To undersøgelser måler forskellige købsvaner

PostNords nordiske undersøgelse bygger på svar fra 4.000 personer mellem 18 og 79 år i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Omkring 1.000 svar kommer fra Danmark. De 79 procent gælder kun de yngste voksne i den danske del af undersøgelsen. PostNords danske meddelelse oplyser ikke, hvor mange svar den aldersgruppe står for, så præcisionen af tallet kan ikke vurderes ud fra meddelelsen alene.

Dansk Erhverv fandt i april, at 45 procent havde brugt et AI-værktøj i forbindelse med et onlinekøb i løbet af seks måneder. Begge undersøgelser placerer AI i en betydelig del af de adspurgtes købsovervejelser. Forskellen mellem 45 og 62 procent kan ikke omsættes til en vækstrate. Perioderne er forskellige, og den ene måling spørger til onlinekøb, mens den anden er afgrænset til køb af fysiske produkter. Tallene bygger desuden på det, deltagerne husker og selv svarer.

Et synligt klik er kun en del af billedet

Skatepro oplyste i maj til Dansk Erhverv, at knap 53.000 brugere kom fra ChatGPT i første kvartal af 2026 mod cirka 4.600 i samme kvartal året før. Det er en stor stigning for den kanal, men andelen af butikkens samlede brugere var ifølge virksomheden 1,15 procent. Tallene beskriver én virksomheds målte trafik. De kan hverken overføres til alle danske butikker eller bruges til at tælle kunder, der fik hjælp af AI og senere selv fandt frem til webshoppen.

Boozt oplyste til samme brancheorganisation, at trafik fra sprogmodeller fortsat fylder lidt i forhold til selskabets samlede trafik. Virksomheden oplever samtidig forskel mellem produktgrupper. Søgning med AI har ifølge Boozt større betydning i kategorier, hvor kunder typisk bruger tid på at undersøge alternativer, eksempelvis løbesko. Dermed kan udviklingen se forskellig ud for to webshops, selv hvis deres kunder har adgang til de samme værktøjer.

Pris og levering skal stadig kunne sammenlignes

PostNords måling viser også, at 52 procent af de danske svarpersoner peger på lave eller ingen leveringsomkostninger som en vigtig faktor, når de vælger leverandør. En sammenligning af to varepriser kan derfor føre til en anden beslutning, når fragt og afhentningsmuligheder regnes med. For en butik kan det have betydning, om produktets variant, pris og leveringsvilkår fremgår klart på samme side.

Målingen giver danske webshops et nyt billede af, hvor ofte forbrugerne siger, at de bruger AI før et varekøb. Næste gang en butik gør status over sin trafik og sine salg, kan den sammenholde direkte henvisninger fra værktøjerne med oplysninger fra kunder om, hvor de fandt produktet. PostNords undersøgelse belyser den sidste del fra forbrugerens side, mens Skatepros eksempel viser, hvor meget mindre den direkte trafik kan fylde for en enkelt butik.

Gør os opmærksom på en fejl →