Skoleelever tester dansk 3D-model til at håndtere skybrud

Elever fra 7.Y på Ellebjerg Skole i København har prøvet at ændre terrænet i en digital udgave af Grønningen i København NV for at se, hvordan man kan lede vand væk under et skybrud. Klimadatastyrelsen offentliggjorde forsøget onsdag 11. november. Flere sjette- og syvendeklasser skal prøve modellen i de kommende uger. Afprøvningen viser, hvordan geografiske data kan bruges til at gøre klimatilpasning konkret for elever, før den landsdækkende 3D-model, som demonstrationen bygger på, er færdig.

Eleverne kan ændre terrænet

I demonstrationen kan eleverne ændre højderne i området, afprøve måder at lede vandet på og placere blandt andet bænke og skraldespande. Det giver dem to hensyn at arbejde med på én gang: Hvor skal vandet hen, når det regner kraftigt, og hvordan skal parken fungere, når det er tørt? Terrænet er centralt, fordi selv en lav kant eller en forsænkning kan ændre, hvor overfladevand samler sig.

Klimadatastyrelsen har lavet Grønningen-demonstrationen sammen med Sublab Games og Kortproces, med København og Aarhus som faglige partnere. Der er også lavet to demonstrationer fra Aarhusområdet: én om oversvømmelser langs Egåen og én om naturgenopretning og ændret arealanvendelse ved Egå Engsø. De tre eksempler viser, hvordan samme type geografiske grunddata kan danne udgangspunkt for forskellige spørgsmål om vand, natur og arealer.

Parken tilbageholder allerede regnvand

Den digitale øvelse tager udgangspunkt i et sted, hvor kommunen og HOFOR allerede har ændret landskabet. Grønningen og Bispeparken er delt af Tuborgvej. I de to parkområder samler render og lavninger vand op, så det kan holdes tilbage under kraftig regn. Kommunens spildevandsplan beskriver, hvordan vandet bagefter ledes videre med begrænset hastighed til regnvandsledninger i Hovmestervej og under Tuborgvej.

Ifølge projektets rådgiver NIRAS, som beskriver det færdige anlæg, kan de 18 bassiner tilsammen tilbageholde op til 3.000 kubikmeter. Det svarer til tre millioner liter. Tallet beskriver, hvor meget vand anlægget kan rumme, og siger ikke i sig selv, hvor meget regn en bestemt adresse kan tåle. Det afhænger også af, hvor vandet løber hen, og hvordan resten af afvandingen fungerer. For beboerne omkring parken er det netop sammenhængen mellem lavninger, render og afløb, der gør anlægget relevant.

En 3D-visning og en beregning har hver sit formål

Den landsdækkende model bygger på offentlige geografiske data om blandt andet bygninger, veje og terrænhøjder. I tre dimensioner kan brugerne se, hvordan højdeforskelle, bygninger og åbne arealer ligger i forhold til hinanden. Det kan gøre det lettere at diskutere en mulig løsning på et borgermøde, hvor deltagerne skal kunne finde deres egen vej og forstå, hvor en foreslået ændring ligger.

Hvis en kommune vil vide, hvor meget et anlæg faktisk reducerer risikoen for oversvømmelse, kræver det yderligere dokumentation. En beregning skal eksempelvis tage højde for den valgte regnhændelse, afløbenes kapacitet og vandets vej gennem området. Klimadatastyrelsens omtale beskriver et undervisningsforsøg og offentliggør hverken en måling af elevernes udbytte eller en faglig validering af demoen som grundlag for at dimensionere anlæg.

Kommunerne undersøger, hvad de kan bruge dataene til

København arbejder ifølge styrelsen med en 3D-model til blandt andet borgerinddragelse og samarbejde om byens planlægning og drift. Aarhus har også sit eget arbejde med 3D-modeller. Sammen med Halsnæs undersøger de to kommuner og styrelsen, hvilke opgaver en fælles model kan løse. En mulig gevinst er, at flere kommuner kan begynde med de samme grunddata, selv om de skal tilføje forskellige lokale oplysninger til deres konkrete projekter.

Den næste afprøvning er undervisningen i de øvrige klasser. For den landsdækkende model forventer styrelsen en pilotudgave i begyndelsen af 2027, hvor brugerne blandt andet skal kunne se terræn, bygninger og træer og få vist, hvordan havvand kan brede sig ind over land. Det er en anden situation end skybruddet ved Grønningen: Her kommer vandet fra kysten frem for fra regnen over kvarteret. Begge anvendelser bygger dog på det samme grundlæggende spørgsmål om, hvor vandet kan bevæge sig, når højderne i landskabet sætter grænserne.