403 store amerikanske datacentre brugte tilsammen mellem 68 og 99 terawatt-timer el fra maj 2024 til april 2025, anslår et studie offentliggjort mandag den 16. november i Nature Sustainability. Forskerne knytter omkring 25,7 millioner ton CO₂ til strømforbruget. Undersøgelsen giver et billede af, hvordan datacentrenes placering påvirker deres klimaaftryk, fordi centrene får strøm fra elnet med forskellig sammensætning.

Forskerne kortlagde anlæggene med satellitbilleder

Forskerholdet, der blev ledet fra Harvard, kortlagde anlæggene blandt andet ved hjælp af satellitbilleder. Undersøgelsen retter sig mod de største datacentre, ofte kaldet hyperscale-centre. De kan blandt andet levere cloudtjenester og regnekraft til kunstig intelligens. Resultatet omfatter derfor anlæg med flere typer arbejde, og studiet opgør ikke, hvor stor en del af det samlede forbrug der gik til AI.

Forskerne beregnede elforbruget for hvert anlæg med flere antagelser om, hvor hårdt udstyret blev belastet. Spændet mellem 68 og 99 terawatt-timer viser, hvor meget det samlede resultat ændrer sig med den antagelse. Det er beregnede scenarier. Der ligger ikke en aflæsning af hvert enkelt datacenters elmåler bag det offentliggjorte interval. Ifølge Harvard svarer den anslåede efterspørgsel til omkring 1,8 procent af USA's samlede elforbrug i perioden.

Samme elforbrug kan give forskellig udledning

Forskerne koblede forbruget til produktionen i regionale elnet ved hjælp af data fra den amerikanske miljømyndighed EPA. Det gjorde det muligt at beregne et klimaaftryk, der tager højde for, hvilke kraftværker der leverer strøm til et område. Den samme mængde el kan give meget forskellige udledninger afhængigt af fordelingen mellem blandt andet kul, gas, vind og sol.

Det anslåede aftryk er knyttet til strømmen i den undersøgte periode. Hvis et nyt center kommer til, afhænger virkningen blandt andet af, hvordan kraftværker og elnet reagerer på den ekstra efterspørgsel. Studiets tal kan heller ikke i sig selv vise, hvor meget elektricitet anlæggene kommer til at bruge, når leverandørerne skifter udstyr, udvider kapaciteten eller ændrer driften.

Danmark planlægger efter et voksende behov for strøm

Energistyrelsen behandler datacentre særskilt i årets analyseforudsætninger til Energinet. Her skitserer styrelsen et muligt forløb, hvor datacentrenes elforbrug og behov for kapacitet vokser betydeligt frem mod 2030. Formålet med beregningerne er at give Energinet et grundlag for at planlægge infrastrukturen.

I Danmark beskriver styrelsens notat også, hvordan ændringer i reglerne for nettilslutning kan få betydning for centrene. Den politiske forståelse om en akutplan for elnettet fra juni 2026 varslede blandt andet mulighed for prioritering af netkunder. Energistyrelsen har endnu ikke indarbejdet den udvikling i sin model. For danske netplanlæggere handler spørgsmålet derfor både om det forventede samlede elforbrug og om, hvor og hvornår konkrete projekter søger kapacitet.

Forbrug og kapacitet siger hver sit om elnettet

Terawatt-timer viser, hvor meget energi et anlæg bruger over tid. Når en netvirksomhed skal vurdere en tilslutning, skal den også kende den effekt, som anlægget kan trække på et givet tidspunkt. Et højt årsforbrug kan være spredt jævnt over året, men selv et lavere årsforbrug kan kræve en stor tilslutning, hvis behovet er koncentreret. Derfor følger Energistyrelsen både det forventede forbrug og kapacitetsbehovet.

Det amerikanske studie viser, hvad forskere kan få frem ved at kombinere oplysninger om anlæggenes placering med data for elproduktionen. I Danmark er årets analyseforudsætninger det offentliggjorte grundlag for Energinets videre planlægning. Hvor meget belastningen faktisk vokser, afhænger af, hvilke anlæg der bliver etableret, og hvornår de kommer i drift.

Gør os opmærksom på en fejl →