Regeringen, Enhedslisten og Alternativet har aftalt at afsætte 450 millioner kroner fra 2028 til 2030 til en ordning, der skal hjælpe husstande med lav indkomst med at skifte benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. Aftalen blev offentliggjort lørdag den 14. november. Leasing er nævnt som en vej til at gøre skiftet billigere, men bilister kan endnu ikke se, om de får adgang, eller hvor meget de i givet fald vil kunne få.

De 450 millioner er den samlede ramme

Aftalen afsætter 150 millioner kroner om året i tre år. Beløbet omfatter både administration og eventuelt afledt afgiftstab. Det er dermed en budgetramme for ordningen og ikke et beløb, der i sin helhed er øremærket til udbetalinger. Aftaleteksten fastsætter heller ikke et antal biler, der skal have støtte. Det vil blandt andet afhænge af satsen og af, hvordan målgruppen afgrænses.

Partierne vil tage stilling til både indkomst og geografi. Det kan have betydning for husstande, der er afhængige af en bil, fordi alternativerne til at køre er få. Men aftalen fastlægger endnu ikke, hvilke adresser der kommer i betragtning, eller hvordan indkomsten i en husstand skal opgøres. To familier med samme løn kan derfor ikke ud fra aftalen alene afgøre, om de bliver behandlet ens.

Leasing og køb giver forskellige regninger

Ved leasing betaler man for at bruge bilen i en aftalt periode. En lavere månedlig ydelse kan gøre den løbende regning lettere at bære, men den siger ikke alt om prisen. Førstegangsydelse, løbetid og antal kilometer i aftalen påvirker, hvad det samlede bilhold koster. Det er særligt relevant for en pendler, der har behov for at køre langt. Aftalen fortæller endnu ikke, hvilke leasingvilkår en dansk ordning vil kunne omfatte.

Støtte til køb skal også undersøges. Det giver en anden økonomi: Køberen skal finansiere bilen og får til gengæld ejerskabet. Aftaleteksten peger på, at støtte ved køb vil kræve stillingtagen til, om bilen kan sælges videre hurtigt, så køberen selv kan indkassere værdien af støtten. Der er endnu ikke taget stilling til, om en købsmodel skal være med, eller om den i givet fald vil omfatte brugte biler.

Den svenske ordning viser, hvor konkret reglerne kan blive

Aftalen nævner Sverige og Frankrig som mulige steder at hente erfaringer. I Sverige administrerer Naturvårdsverket en elbilpræmie til husholdninger i udpegede områder. Den svenske indkomstgrænse tager udgangspunkt i 80 procent af landets gennemsnitsindkomst. Der er også særskilte krav til bopæl og til bilen. Blandt andet kan støtten bruges til både nye og brugte elbiler, ved både køb og leasing.

Det er svenske vilkår. De viser, hvilke valg de danske aftalepartier har foran sig, men giver ingen dansk indkomstgrænse. Ritzau beskrev efter aftalen, hvordan den svenske model retter sig mod husstande uden for de større byer. Den danske tekst holder den geografiske afgrænsning åben, indtil den konkrete model er udarbejdet.

Først kommer et oplæg i 2027

Aftalepartierne skal efter planen have et oplæg til ordningen omkring midten af 2027. Modellen skal ses i sammenhæng med anbefalinger fra ekspertgruppen om omlægning af bilafgifterne. Regeringen vil desuden undersøge, om EU’s Sociale Klimafond kan bidrage med finansiering. Der er afsat danske midler i aftalen, mens et eventuelt bidrag fra fonden ikke er afgjort.

Det er derfor først med de kommende vilkår, at en bilist kan se, om husstandens økonomi og bopæl passer til ordningen. Den nye aftale ændrer ingen leasingaftaler eller bilpriser i dag. Det, partierne har besluttet, er at sætte penge af til særskilt støtte fra 2028. Næste skridt er at omsætte den ramme til regler, som en husstand kan vurdere sit bilbudget ud fra.

Gør os opmærksom på en fejl →