Datatilsynet offentliggjorde fredag den 13. november sit høringssvar til regeringens forslag om offentlige myndigheders brug af kunstig intelligens. Tilsynet fremhæver, at en ny lovhjemmel kun løser én del af opgaven. Når en kommune eller en anden myndighed vil bruge et AI-system med oplysninger om borgere, skal den stadig afklare blandt andet sikkerhed, borgernes rettigheder og eventuelle overførsler af oplysninger uden for EU og EØS.

Svaret blev afgivet den 9. oktober til et nyt udkast og er nu offentliggjort sammen med de øvrige høringssvar. Forslaget blev fremsat i Folketinget den 11. november som L 99. De to datoer er væsentlige, fordi høringssvaret belyser de spørgsmål, Datatilsynet har rejst under forberedelsen, mens det er det fremsatte forslag, Folketinget skal behandle.

Regeringen vil give myndighederne et fælles grundlag

Forslaget fra forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund skal give offentlige myndigheder og organer et generelt grundlag i loven for at behandle personoplysninger, når de udvikler og bruger AI-systemer. Datatilsynet nævner beslutningsstøtte som et eksempel. Det kan omfatte profilering, hvor systemet vurderer bestemte personlige forhold om en borger som led i at understøtte en opgave.

For en myndighed handler lovhjemmel om, hvorvidt den har et retligt grundlag for at bruge oplysningerne til opgaven. Når det spørgsmål er besvaret, skal myndigheden fortsat vurdere, om den konkrete måde at behandle oplysninger på lever op til databeskyttelsesreglerne. Den skal eksempelvis tage stilling til, hvilke oplysninger systemet behøver, og hvordan adgangen til dem skal beskyttes.

Beslutningsstøtte har en grænse

Forslaget giver ifølge Datatilsynet ikke hjemmel til at bruge AI til automatiske individuelle afgørelser efter artikel 22 i EU’s databeskyttelsesforordning. Et system, der hjælper en sagsbehandler med at finde relevante oplysninger, har en anden rolle end et system, hvis resultat afgør sagen automatisk. Det første kan indgå som støtte i arbejdet. Det andet kræver en særskilt vurdering efter de regler, der gælder for automatiske afgørelser.

Forskellen har betydning for borgeren. En anbefaling fra et system kan få indflydelse på en sag, selv om en medarbejder står for den endelige afgørelse. Derfor er det relevant, hvordan myndigheden faktisk bruger anbefalingen. At et system kaldes et støtteværktøj fortæller i sig selv ikke, hvor afgørende dets resultat bliver i praksis.

Gamle oplysninger kan få et nyt formål

Et af de punkter, Datatilsynet tager op, er risikoen for formålsforskydning. En kommune kan allerede have oplysninger, som den har indsamlet for at løse en bestemt opgave. Hvis den senere vil bruge de samme oplysninger til at udvikle eller afprøve et AI-system, skal den undersøge, hvilke regler der gælder for det nye formål. Det har betydning, selv når begge opgaver ligger hos den samme myndighed.

Tilsynet fremhæver også sikkerhed og de registreredes rettigheder. Det kan for en myndighed betyde, at den skal afklare, hvem der får adgang til oplysningerne, og hvordan den kan håndtere en borgers anmodning om indsigt eller rettelse. Hvis løsningen indebærer en overførsel af personoplysninger til et tredjeland, skal reglerne for den overførsel også være afklaret, inden behandlingen begynder.

Kommunerne efterlyser én indgang til vejledning

KL støtter forslaget om klarere rammer. Organisationen peger på dokumentation i ældreplejen som et område, hvor AI på sigt kan give medarbejderne mere tid til plejen. KL vil samtidig have staten til at samle vejledningen i én koordinerende enhed, så kommunerne ikke skal navigere mellem forskellige fortolkninger på tværs af fagområder.

Folketinget har sat førstebehandlingen på dagsordenen den 3. december. Forslaget er fortsat på fremsættelsesstadiet. For myndighederne er den konkrete besked i det offentliggjorte høringssvar, at de fortsat skal vurdere sikkerhed, formål og borgernes rettigheder for hvert system, også hvis Folketinget vedtager en fælles hjemmel.

Gør os opmærksom på en fejl →