EU-Kommissionen har åbnet for ansøgninger til forsknings- og udviklingsprojekter for i alt 297 millioner euro under Horizon Europe. De to opslag åbnede 17. november og omfatter 12 emner, blandt andet industrirobotter, mindre energikrævende AI-drift og fotonik. For danske forskningsmiljøer og virksomheder er der nu konkrete opslag at byde ind på frem til 18. marts 2027. Beløbet er den samlede europæiske ramme. Hvor meget der går til danske deltagere, afgøres først, når projekterne er valgt.

112 millioner til at afprøve, hvor AI skal køre

Tre opslag har tilsammen en ramme på 112 millioner euro. De handler om at fordele AI-beregninger mere effektivt, afprøve infrastruktur, som forbinder telekommunikation med lokal databehandling og cloudtjenester, og mindske energiforbruget i europæiske AI-datacentre.

I et system med fordelt databehandling kan noget af arbejdet ligge tættere på det sted, hvor data opstår. En fabrik kan eksempelvis have brug for hurtigt svar fra et kamera på en linje, mens andre beregninger kan samles på servere længere væk. Projekterne skal undersøge, hvordan den fordeling fungerer i praksis. Den relevante gevinst kan være kortere svartid eller lavere energiforbrug, afhængigt af hvad der beregnes, hvor meget data der flyttes, og hvilket udstyr der bruges. Åbningen af opslagene giver mulighed for at undersøge de valg under konkrete driftsforhold.

Robotter skal fungere i den eksisterende produktion

Fire AI-emner har tilsammen 107 millioner euro. Ét opslag gælder AI-styrede robotter i industrien og lægger ifølge EU’s ansøgningsportal vægt på integration og anvendelse. Det er en udfordring for virksomheder, der allerede har maskiner, sikkerhedsprocedurer og it-systemer på fabriksgulvet. En robot kan løse en opgave i en demonstration, mens den samme opgave i produktion også skal passe ind i linjens tempo og kunne håndteres af medarbejderne, når noget afviger fra det forventede.

De tre andre emner retter sig mod avanceret AI med sikkerhed indbygget i udviklingen, hurtigere brug af AI i udvalgte sektorer og europæisk udviklede løsninger til brug i lav- og mellemindkomstlande. De 107 millioner euro dækker hele gruppen af opslag. Et projekt skal derfor vurderes ud fra de vilkår og det budget, der gælder for netop det emne, det søger under.

Danske chipmiljøer kan byde ind på fotonik

Kommissionen har afsat 29 millioner euro til to emner om henholdsvis fotonik og et europæisk forum for nye teknologier. Ifølge EU-agenturet HaDEA er 25 millioner euro afsat til selve fotonikopslaget. Det efterspørger integrerede komponenter med flere funktioner og meget lavt strømforbrug.

På en fotonisk chip ledes og styres lyssignaler i meget små strukturer. Det er relevant blandt andet for optiske forbindelser, hvor data transporteres som lys. For et projekt, der lover mindre energiforbrug, er en central opgave at dokumentere forbedringen under relevante driftsvilkår. Et lavt målt forbrug i én komponent siger mindre om helheden, hvis andet udstyr skal kompensere.

Danmark har allerede et chipkompetencecenter med DTU i spidsen. Det indgår i et europæisk netværk, som ifølge ministeriet især skal hjælpe mindre virksomheder og iværksættere ind i samarbejdet om chipteknologi. EU-opslaget giver et konkret emne, som danske forskere og virksomheder kan udvikle projektforslag omkring.

Ansøgningsfristen er i marts

De sidste 49 millioner euro fordeler sig på tre emner om udstyr til virtuelle miljøer, udvikling af tjenester til sådanne miljøer og europæisk deltagelse i international digital standardisering. De indgår i samme samlede ramme som robotik og datacentre, men skal vurderes efter deres egne ansøgningsvilkår.

Ansøgningerne går gennem EU’s portal for finansiering og udbud. Fristen er 18. marts 2027, og HaDEA angiver kl. 17 for fotonikopslaget. For et dansk hold er det næste skridt at matche projektet med et konkret opslag og afklare, hvilke partnere og forsøg der er nødvendige for at dokumentere resultaterne. Først efter vurderingen af ansøgningerne bliver det klart, hvilke projekter der får støtte.

Gør os opmærksom på en fejl →